En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

5 arbejder — altsaa til Arbejdsindtægt for disse Fags Mestre og Arbejdere. Ca. 1,280,000 Kr. er Udgift til Diskonto og Renter af laant Driftskapital — tilfalder altsaa indenlandske Banker til Forrent- ning af Penge og Lønninger for deres Personale. Ca. 500,000 Kr. gaar til Vedligeholdelse af Redskaber og Maskiner — altsaa Arbejdsindtægt for Haandværkere af forskjel- lige Fag samt Maskinfabrikker. Ca. 1,300,000 Kr. henlægges til Reserve-.og Fornyelsesfond, hvoraf Udgifterne til Nybygninger og større Nyanskaffelser tages — bliver altsaa atter Arbejdsindtægt for Bygningsfagenes og andre Fags Mestre og Arbejdere. Allerede denne Opregning af 12 Udgiftsgrupper viser, hvor- ledes denne Industris Udbytte forgrener sig gjennem hele Samfun- det; men vi er ikke nær færdige — vi har kun gjort Rede for 18.100,000 af de 24 Mill. Kr. Tilbage staar 5,900,000 Kr., som er medgaaet til Fabrikkernes vigtigste Raastof: Garn. Det vil sige: Udgiften til Garn har i Virkeligheden været 14—15 Mill. Kr., men største Delen heraf er, som før nævnt, gaaet til Ud- landet. De 5,900,000 Kr. repræsenterer, hvad der af Garnets Frembringelsesværdi er forblevet her i Danmark, og dette Beløb skulde nu, ganske som de forrige 18,100,000 Kr., opløses i Kapitalrente, Lønninger til Ledere og Arbejdere, Provision til Handelsrejsende, Fragt. Skatter, Vedligeholdelse — kort sagt: til 12 lignende Udgiftsgrupper som de ovennævnte. Vi skal imidlertid ikke her foretage Delingen — enhver kan nogenlunde tænke sig til dens Resultat. Vi mener ogsaa nu at have naaet vort Formaal, som var at vise Arbejderen, at Spørgsmaalet om Arbejdets Udbytte ikke er saa simpelt som han maaske har tænkt sig. Væveriernes 24 Mill. Kroner skal ikke fordeles mellem to Parter: Ejerne og Arbejderne. Arbejderne paa vore Tekstilfabrikker kan altsaa ikke sige: Virksomheden i vort Fag indbringer aarligt 24 Mill. Kr., og vi faar kun 8 Mill. Kr., altsaa kan »den anden Part« sagtens give os meget mere i Løn. Thi de 16 Mill. Kr., som Arbejderne paa selve Fabrikkerne ikke faar, tilfalder ikke Fabrikanterne (Aktionærerne). Disse faar i Virkeligheden, som man ser, mindre end P/g Mill. Kr., og der er altsaa fra deres Side ikke saa overordentlig meget at give af, naar der kræves højere Løn; deraf Arbejdsgivernes Modstand — thi hvis de ikke kan forrente den i Fabrikkerne indestaaende Kapital, saa vil ingen overlade dem Kapital til Fabriksanlæg. Ca. 2J/2 af de 16 Mill. 2