En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
Andel i deres Velstand; gaar det dem galt — saa er
det os, der maa fattigforsørge dem.
Formulere vi det Spørgsmaal, som her skal besva-
res, lidt mere bestemt, f. Ex. saaledes: Hvad har det at
sige, at en indenlandsk Virksomhed frembringer Varer for
10 Millioner Kroner? Hvad betyder det som Indtægtskilde
for Nationen? — saa ville -vi vistnok fra mange faa det
Svar, at de 10 Millioner ingenlunde komme Nationen til-
gode, men kun et vist Antal Fabrikanter (henholdsvis
Landmænd); fremdeles, at heller ikke disse Fabrikanter
paa nogen Maade tage den hele Sum ind, men kun en
Del deraf: visse Procent, der udgjøre Fabrikantens
eller Landmandens Renindtægt eller Avance.
Men [er denne Opfattelse rigtig? Betyder f. Ex. en
Landbrugsudførsel paa 180 Mill. Kr. kun en Indtægt for
Nationen af 9—18 Mill. Kr.? Nej, her have vi just et
fortræffeligt Exempel paa, hvorledes man ledes vild, naar
man slutter fra sit Enkeltmandserhverv til nationaløkono-
miske Forhold. For hver enkelt af os er det rigtigt, at
vi kun tjene en vis Procentdel af vor Produktions Salgs-
værdi, idet vi have at afholde Udgifter til Raastoffer, til
Forrentning, Arbejdsløn o. a. Driftsudgifter, inden vi selv
faa noget. Men for Nationen er det helt anderledes:
For den forholder det sig saaledes, at den fulde Salgs-
værdi af en helt og holdent i Landet selv fremstillet Vare
kommer Landets Indbyggere tilgode som Nettoindtægter.
Et Exempel vil hurtigt overbevise enhver om denne
Sætnings Rigtighed.
•Tag f. Ex. et Kvantum dansk Hvedemel, der sælges
fra Møllen for 100 Kroner: Hver øre af disse 100 Kr.
kan da paavises at komme Danske tilgode som Netto-
indtægt. Omtrent 2 Kr. 50 Øre er saaledes Møllerens
reen Nettoudbytte, som han kan bruge til sit og sin
Families Underhold; 7 Kr. 9 Øre har han betalt i Løn
til sine Kuske, Møllersvende og Kontorfolk, og for hver