En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
maa vi søge at faa et Indblik i Beskaffenheden af den
Solidaritet, der saa aabenbart sammenbinder en Nations
Medlemmer til en Enhed ogsaa i materiel Henseende,
modsat enhver anden Nation.
IL Den indenlandske Produktions Betydning.
Inden man kan tillade sig at hengive sig til nogen-
somhelst Anskuelse om de i det foregaaende berørte
forskjellige nationaløkonomiske Anskuelsers Værdi, er
der et Spørgsmaal, der maa klares, nemlig dette: I
'hvilket Omfang og paa hvilken Maade kommer Udbyttet
af den indenlandske Produktion Nationen tilgode?
Dette Spørgsmaal staar sikkert meget aklart for de
fleste, og det kan heller ikke ventes, at det skulde være
anderledes; thi den enkelte vil overføre sine fra Privat-
driften hentede Forestillinger og Erfaringer paa Na-
tionaløkonomien, og der ville de i de fleste Tilfælde
slet ikke slaa til. Der foresvæver vistnok i Almindelighed
Folk en Forestilling om, at Summen af de mange en-
keltes Forstaaelse af deres Særinteresser maa som Re-
sultant give den rette Bedømmelse af det heles Inter-
esse; men det forholder sig næppe saa. Den enkeltes
økonomiske Ødelæggelse er ikke i alle Tilfælde til Skade
for Nationen, og hans Opblomstring til Velstand er heller
ikke altid Led i en Udvikling, der fører til hele Nationens
Bedste. I de allerfleste Tilfælde er dertil den enkeltes Dom
i høj Grad kortsynet; han holder sit Øje saa skarpt fæstet
paa det, der er hans nærmeste tilsyneladende Fordel, at
han ganske taber Forstaaelsen af, at Opfyldelsen af
hans egne Ønsker kan fremkalde et ødelæggende Bag-
slag fra en anden, helt uventet Side; han glemmer, at
det nu en Gang er saa, at vi som Medlemmer af vor
Nation ere interessebundne til Medborgere i lielt andre
Erhvervslag, ja maaske i fjærne Egne af Landet. Trives
de godt, ville vi igjennem den nationale Solidaritet faa