En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
i Danmark; selv om en Vares egentlige Raastof er in-
denlandsk nok, saa har vel dog f. Ex. en Hammer eller
Fil af udenlandsk Metal sin Del i dens Tilblivelse, saa
der dog bliver lidt af dens Værdi at sætte paa Udlan-
dets Regning. Heller ikke lader en saa skarpt igjennem-
ført »national« Betragtning af Forholdene, som vi her
have anvendt, sig praktisk gjennemføre. Et kjendt
spøgefuldt Ord taler om at »spekulere paa Byens Bedste
og Borgernes Undergang«, og den Maade at ræsonnere
paa, som vi hidtil have laant fra vor engelske Hjemmels-
mand, er ikke fri for at gaa saa ensidigt ud paa »Natio-
nens« Bedste, at Spørgsmaalet om Existens eller Ikke-
Existens for en betydelig Del af dens Medlemmer bliver
af underordnet Betydning, naar blot andre Medlemmer
trives des bedre. Medens vi i det nylig benyttede Exem-
pel have valgt en rimelig Prisforskjel (9 Mill. Kr. mod
10 Mill.), kunde saaledes det samme logiske Resultat
være naaet med ganske urimelige Prisforskjelligheder som
Forudsætning; vi kunde f. Ex. have faaet til Facit, at
det nationalt betalte sig at producere dansk Vin i Driv-
huse til en 20 Gange saa høj Pris som den, hvor-
til Vinen kan kjøbes fra Frankrig. Men det er klart,
at saadanne Ting vel kunne theoretisk opstilles, men i
Praxis kan en forbrugende Befolkning ikke leve der-
under — og det er jo Opgaven at indrette Forholdene
i Landet saaledes, at Mennesker og ikke blot Theorier
kunne trives deri.
Det gjælder derfor — og det skal være vor Opgave
i det følgende — dels at uddybe de træffende og sunde
Tanker, som vi have fremdraget efter Sir Barnard
Byles, dels at opsøge de begrænsende Faktorer og andre
Momenter, der kunne tjene som passende Korrektiver for
de givne, altfor almindelige Ræsonnementer, saa disse
kunne faa praktisk Brugbarhed som Vejledere i ind-
viklede nationaløkonomiske Forhold