En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

12 en stor Befolkning og en blomstrende Industri — saa blomstrende, at England afslog Irlands Ønske om økonomisk Forening med Storbritannien, fordi de engelske Fabrikanter frygtede for de vind- skibelige Irers Konkurrence. Tværtimod vedtog det engelske Par- lament, der krævede Ret til at lovgive for Irland, uagtet delte Land den Gang selv havde et Parlament, en Række Love, som i den en- gelske Industris Interesse underkastede de irske Erhverv i høj Grad ugunstige Vilkaar. Følgen var en stærk Udvandring fra Irland, og naar del dog ikke lykkedes Englænderne at tilintetgjøre Irlands Industri, men denne tværtimod viste en uanet Livskraft, saa skyldtes det Irlændernes Patriotisme. Medens del engelske Parlament havde stillet de irske Erhverv blot overfor den over- mægtige engelske Industri ved kim at levne Irland en svag Beskyttelse, medens England værnedes af høje Toldsatser, rejste nemlig det irske Folk sig, tog Sagen i sine egne Hænder og dan- nede stærke Foreninger mod Indførsel og Forbrug af fremmede Varer. Dertil kom, at det irske Parlament benyttede de Rester af Myndighed, som var det levnet, til den irske Industris Fordel; kunde det ikke forhøje dennes Toldsatser, saa søgte det at ophjælpe den ved et klogt og vel anvendt Præmiesystem. Og ved disse Midler i Forening naaede Irland ret betydelige Resultater. Endnu i 1785 gjordes der fra irsk Side store Anstrængelser for at skabe et til begge Sider retfærdigt Samhandelsforhold mel- lem Storbrittanien og Irland, og de af Irland gjorte Tilbud er- kjendtes af Pilt for at være »højst ædelmodige«; men det lykkedes Whigpartiet ved sin Modstand at forhindre en for begge Parter tilfredsstillende Forening af de to Søsterøer. Da Foreningen ende- lig gjennemførtes i 1801, skete det paa Frihandelsgrundlag, og Resultatet blev den irske Industris Tilintetgjørelse: Ve] ophævede man ikke den besinnende irske Told paa en Gang, men — belært af Frankrigs Erfaringer i 1786 gradvis; men Resultatet blev den gradvise Forsvinden af de irske Industrier. De kunde selvfølgelig ikke udholde Konkurrencen med det langt mere kapitalstærke England, hvis Industri, som vi ved, var bleven langt den stærkeste i Verden. Imidlertid havde Frihandelstheoretikerne trøstet Irland med, at dets Fremtid laa paa Landbrugets Omraade: det skulde forsyne Naboøen England med Føde. Til en vis Grad fandt dette ogsaa Sted; Irland udforte i den første Halvdel af det nittende Aarhun- drede betydelige Kvantiteter af Korn, Kvæg og Mejeriprodukter til England, idet dette Land jo havde Told paa disse Landbrugspro-