En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

14 os — en Række kjøbenhavnske Industriers Udvandring til Malmo, fordi det eller Toldforhøjelserne ikke længer lod sig gjøre at for- syne det svenske Marked fra Danmark — maa paa Forhaand have givel ogsaa os Forstaaelse af den sugende Evne, som et Nabolands højere Toldtarif kan have. Men vi staar nu i Begreb med at til- vejebringe lignende Forhold overfor Tyskland ved at nedsætte vore egne Toldsatser mod dette Lands Varer, og Tyskland er en langt farligere Nabo end Sverig. Med S verig er vi i industriel Hen- seende saa temmelig jævns lærke, men overfor Tyskland vil vort Forhold let blive lige saa ugunstigt som Irlands overfor Englands. Og dog er der siel ingen Nødvendighed for disse Nedsættelser; vi har en Handels traktat med Preussen, der er godkjendt af det tyske Rige, og den sikrer os alt, hvad vi kan faa: Behandling som den mestbegunstigede Nation. Men vi nedsætter ganske af os selv vort Told værn—ligesom Economisterne i 1786 i Frankrig—af blind Tro paa en Theori; ja, vi forespørger, under indledede Traktatforhand- linger i Berlin, hos Tyskland, hvorvidt delle Land yderligere maatte ønske Nedsættelser fra vor Side, ud over dem vi selv har tiltænkt det, og vi retler os efter Ty sklands Ønsker, da disse paa vor Anmodning bliver fremsat. Ganske som om vi var uden mindste Kjendskab til de Lærdomme, Verdens økonomiske Hi- storie indeholder! Nu lader det sig jo ikke gjøre gjennem nogen Slags Instru- ment rent mathematisk al udmaale en Toldreforms Virkninger forud; her kan kun skjønnes, og Skjøn kan omtvistes. Ingen kan med Sikkerhed sige, om den Toldreform, Finansminister Lassen forbereder, vil bringe dansk Industri lige saa store Ulykker, som Eden-Traktaten bragte Frankrigs Industri; men ulykkeligvis er heller ikke noget Menneske i Stand til at sige det modsatte med nogen Sikkerhed eller Avtoritet: det er i lilinde, her reformeres. Men Erfaringerne fra Historien — hvoraf vi har nævnt et Par — lover ikke godt, og vi besidder her i Landet el Skjon fra de Folks Side, som maa være personligt interesserede i at fremstille en Told- forandring som den foreslaaede i saa lokkende et Rosenskjær som muligt, nemlig fra Frihandelsmændene i Toldkommissionen af 1896, og deres Skjøn er (dl andet end lovende. Thi Frihandelens Repræsentanter, der i den nævnte Kommission udgjorde et Mindre- tal, gjør i deres Betænkning med stor Energi gjældende, at de af dem anbefalede Toldnedsættelser — i det store og hele svarende til Finansminister Lassens — vilde forøge Indførselen af frem-