En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

18 Lovgivningsprincipper og Skikke, og disse Fordele pege som stærke Drivfjedre paa det ønskelige i den inderligsl mulige kommercielle Samvirken mellem Moderlandet og Kolonierne. (Bifald). »Men lad mig ogsaa minde Dem, mine Herrer, om, at den Sammenslutning, hvorom vi tale, har en politisk Side — og det i den videste og bedste Betydning af det Ord »Politik«, jeg mener i dets gamle Betydning af »Statens Velfærd«. Selve Grundlaget for vor Handel er jo det, at vi bytte vore Fabrikvarer bort for at faa Fødemidler i Stedet, og en af de Ting, vi ere stærkest interesserede i at sikre os, er at vort Folk under alle Forhold, i Krig og Fred, kan have Tilførsel af de Føde- midler og de Raastoffer, hvoraf dets Bestaaen afhænger. Jeg tror nu, at denne Tilførsel i høj Grad vilde sikres ved en Sammenslutning mellem England og dets Kolo- nier i Handels- og fælles Forsvarsøjemed. Og naar man betænker, hvor udstrakt vort Kolonialrige er, og hvilken Mangfoldighed af Produkter det frembringer, hvem vil saa paastaa, al det ikke formaar at tilfredsstille vor Efterspørgsel nu og i Fremtiden efter hine Fornøden- heder? (Hør, hør! Bifald). Det er ct Hovedformaal for vor Politik at udvikle Koloniernes Hjælpekilder, baade for deres egen og for Moderlandets Skyld; det er det Endemaal, vi maa styre efter, og jeg tror, at deres Hjælpekilder ere umaa- delige, ja næsten uden Grænser, og at den Politik kan være Midlet til at naa hint høje Maal. Der var en Amerikaner, der lalle om sil Land og pralede: »Det begrænses mod Øst af det vejløse Verdenshav, mod Nord af Nordlyset, mod Syd af Vendekredsen, og mod Vest af Dommens Dag.« (Latter). Men hvis vi realisere vor Drøm, saa have vi et Rige, der slet ingen Grænser har — (Bifald) og som er vort Land og dels Historie værdigt; ingen anden Nation synes i Stand til fuldtud al følge vort Exempel, jeg mener hin koloniale Udvik- ling, men maaske er del most, glimrende Kapitel i vor Nations Historie. (Hør, hør!). »Lad mig saa et Øjeblik betragte Sagen fra den anden Side. Jeg tror ikke, det er muligt at naa dette store Maal uden et eller andet Offer. Videnskaben og Mekanikken lærer os, at Udbyttet altid svarer til de Midler og det Arbejde, der anvendes, og at intet kommer af intet; hvis vi ønske at naa det Maal, vi have for Øje, maa derfor baade Moderlandet og Kolonierne bringe