En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
vi jo alle gjerne ville være — maa undse sig ved aabent
at give sin Tilslutning. Denne Glans af ideal Sandhed,
hvormed det er lykkedes at omgive Frihandelstheorien,
har utvivlsomt ydet den væsenlige Tjenester, men lige-
saa utvivlsomt hviler den paa et fuldstændig falsk Grund-
lag: nemlig paa den Forudsætning, at vi leve i en ideal
Verden. Thi havde alle Lande et lige gunstigt Klima,
lige stor Produktrigdom og lige heldig Beliggenhed;
havde alle Folkeslag lige gode naturlige Anlæg, lige
Intelligens og lige Driftighed; vare Kravene til Livet som
Følge heraf fuldstændig ens hele Verden over — saa
vilde fuldstændig Frihandel være den ideale Lov for det
menneskelige Samkvem. Men da denne Ensartethed
som bekjendt ikke existerer; da der gives nogle Lande,
hvis klimatiske Forhold ere saaledes, at der kun med
stor Møje kan fravristes deres Jordbund én Afgrøde
aarlig, medens andre villigt yde to; da nogle indeholde
Kul og mineralske Skatte i Overflod, medens andre
aldeles mangle saadanne vigtige Produktionsmidler; da
Vejrliget i nogle Egne mange Maaneder af Aaret paa-
lægger Befolkningen store Udgifter til Klæder og Varme,
som gunstigere Himmelstrøg ere næsten ganske frie for.
og da Borgerne i nogle Samfund maa bære store Byrder
til Stat eller Kommune, som andre Samfund kjende
lidet til — saa svæver hele Læren om Frihandelens ene-
saliggjørende Sandhed i Luften. Saa ulige ere Livs-
kaarene, saa forskjellige de Krav, der maa stilles til en
menneskelig Tilværelse i de forskjellige Lande i Verden,
at en fuldstændig uhindret Konkurrence mellem Nationerne
— med vore Dages aldeles forsvindende Transportudgifter
— vilde blive alt andet end et idealt Lyksalighedssystem :
det vilde tværtimod blive en skrigende Uretfærdighed, en
Kamp paa Kniven af de begunstigede Lande mod de
ugunstigere stillede.
Frihandelen, saaledes som den doceres hos os, er