En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
disse skulde tvinges til at vedblive at være Forbrugere
af Moderlandets Fabrikata, samtidig med at de leverede
dette billige Raastoffer; det var dem derfor — paa faa
Undtagelser nær — renlud forbudt at udføre deres Pro-
dukter til andre Lande end til England eller andre en-
gelske Kolonier. Saa er der endvidere den berømte en-
gelske Søfartslov (Navigation Act) som udstedtes i 1651
for at knuse den hollandske Søfart til Fordel for Eng-
land, og som bestod lige til 1849, altsaa i 200 Aar.
Denne drakoniske Lov forbød al Indførsel til Engla,nd
fra fremmede Verdensdele i ikke-engelske Skibe, og for
Europas Vedkommende tillod den kun fremmede Skibe
at føre deres eget Hjemlands Produkter til England,
ja selv det kun mod Forhøjelse, lige til Fordobling, af
de store Toldsatser! Al anden Skibsfart paa England
var alene forbeholdt engelske Skibe. At denne Lov i
Begyndelsen var til ikke ringe Byrde for Englænderne
selv, er der ingen Tvivl om; men — i Længden skabte
den Englands uhyre Handelsflaade, dets Søfart og dets
Herredømme paa Havet. Englands Charta Maritima —
»Frihedsbrev paa Havet« — er derfor det Hædersnavn,
hvormed Loven udmærkes af engelske Historikere. At
den tillige virkede som en kraftig Forstærkning af det
forud saa skarpe engelske Spærringssystem, er ind-
lysende.
Saaledes var altsaa det Toldsystem, der bestod i
England næsten indtil Midten af Aarhundredet. Hvad
vilde en Frihandelstheoretiker sige, om nogen nu vilde
anbefale et saadant System som Løftestang for et Lands
Udvikling? Sikkert vilde han kalde en saadan Tanke
Galskab og spaa vedkommende Lands Ødelæggelse i Bund
og Grund under dets Regimente. Og dog er det et hi-
storisk Faktum, at Englands Storhed som Industri- og
Handelsmagt er fremvoxet under dette System. Det er