En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

16 altsaa i hvert Fald klart, at selv et saa skarpt Beskyt- telses- eller rettere sagt Prohibitionssystem ingenlunde behøver at knuse et Lands Industri og trykke dets Be- folkning ned i Armod; tværtimod, det viser sig, at begge under visse Forhold kunne trives særdeles godt derunder. Men der tør vistnok siges noget mere end dette. Selv . om vi ikke ville gaa saa vidt, at vi i stort, og smaat skrive Englands Velstand paa dette Systems Regning, saa synes det dog at være uimodsigeligt, at det har virket mægtigt fremmende paa Landets Udvikling. 1 hvert Fald ere Englænderne selv af denne Mening; ja endog Adam Smith, den bekjendte »Frihandelens Fader«, erkjender aabent og højlydt, at en Lov, der er saa lidet frihandlerisk som Søfartsloven af 1651, i høj Grad har virket til Englands Gavn. Han skriver*: >Det er ikke umuligt, at nogle af Bestemmelserne i denne Lov have deres Grund i nationalt Fjendskab, men de ere desuagtet saa kloge, som om de vare dikterede af den højeste Visdom .... Søfartsloven er vel ikke gunstig for Landets udenrigske Om- sætning eller for Udviklingen af den Velstand, som derved kan bevirkes, idet vi maa kjøbe dyrere og sælge billigere, men da Selvforsvar er af langt større Interesse for et Land end Rigdom, er Navi- gationsloven den viseste af alle kommercielle Be- stemmelser i England.« Sikkert nok har Loven tillige befordret Englands Rigdom, netop derved at den, som Adam Smith er- kjender, fremmede dets Magt, og uden Tvivl gjælder *) Dette Citat er sammen med de forudgaaende Enkeltheder fra det engelske Prohibitionssystem laant hos L. J. Vogt: »Fri- handelens Fremgang og Seir i Storbritannien og Irland«, Fri- handelsforeningens Tidsskrift, 3. Bd. 1863 — 1866.