En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

19 sætningsfrihed. Ingen fremmed Konkurrent kunde paa langt nær maale sig med det. Det synes at være Udlandets Holdning, der først rigtig har aabnet Englændernes Øjne for deres Lands forandrede Interesser. Fjenders Blik er skarpt, og Eng- lands Fjender indsaa meget snart, hvorledes man føle- ligt kunne ramme det, nemlig ved at lukke sine Havne for dets Udførsel Det berømteste Forsøg i den Retning er Napoleon den 1stes vældige Tanke: at spærre hele Fastlandet for den engelske Handel for saaledes at ud- hungre den uovervindelige Øboernation. Det lykkedes som bekjendt ikke Napoleon at gjennemføre denne Plan, men han voldte dog England store Tab, og han lærte det, at det maatte være en Hovedopgave for dets fremtidige Politik at holde Alverdens Havne aabne for den engelske Industri og Handel. Men da de store Krige fik Ende ved Napoleons Fald i 1815, viste de evropæiske Nationer meget ringe Tilbøjelighed til at imødekomme Englands Ønsker; tværtimod, de stræbte hver for sig at værge sig ved høje Toldsatser mod den engelske Ind- førsel, ja f. Ex. Preussen mødte uden videre det engelske Spærringssystem med lige for lige: det udstedte en Sø- fartslov, Sidestykke til den engelske, der ganske ude- lukkede engelske Skibe fra Handelen paa Preussen. I England studsede man ved en saadan Optræden fra Fastlandsmagternes Side; men ved nærmere Over- vejelse maatte man indrømme, at det kun var naturligt, at disse søgte at værge sig mod Englands egoistiske System: Preussen maatte jo dog værne sin egen Skibs- fart mod Undergang. Da Forholdene nu stillede sig, som ovenfor skildret, saaledes at altsaa Billigheds- hensynet overfor andre faldt sammen med egen Fordel, saa fandt man det i England rigtigt at gjøre Indrømmelser, og i 1825 rokkedes der for første Gang ved den berømte 2*