En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

20 engelske Søfartslov. idet Regeringen fik Bemyndigelse til at slutte Traktater, der mod Gjensidighed aabnede frem- mede Magter den hidtil lukkede Adgang til Skibsfart paa England. Samme Aar fik man den af Kjøbmændene ønskede Kodifikation af Toldlovene færdig, og samtidig nyttede man Lejligheden til at fjærne enkelte af de allerværste Urimeligheder i den engelske Toldlovgivning; saaledes hævedes i 1826 Forbudet mod Indførsel af Silkevarer, som erstattedes med en Told af 30 Procent af Værdien, og liere meget høje Toldsatser nedsattes. De første Brescher vare altsaa skudte i det gammel- engelske Afspærringssystem, men Fremskridtene gik lang- somt; endnu ind i Fyrrerne var man kun naaet- til Spærringens Omdannelse til en meget høj Beskyttelse, omtrent som den amerikanske i vore Dage. Trangen til et mere liberalt Toldsystem vedblev imidlertid at voxe i den engelske Industri, og den fik nu en mægtig Allieret i Arbejderbefolkningens Krav paa billigere Brød. Jeg har før omtalt den høje Korntold, der forhindrede al Indførsel, saalænge Hveden ikke kostede over 24 Kroner Tønden i England. I det 17de Aar- hundrede, da 3/4 af Landets Befolkning levede af Ager- brug, var denne Told ikke særlig trykkende; thi da det indenlandske Marked var saa ringe, holdtes Korn- prisen i nogenlunde gode Høstaar, paa Grund af den store indenlandske Konkurrence, nede paa et rimeligt Lavmaal, og Arbejderbefolkningen ejede desuden, som før omtalt, for en stor Del selv Jord, saa den næppe kom til at lide under Kornets Dyrhed. Helt anderledes var For- holdet nogle Aartier ind i dette Aarhundrede; i 1831 var det vendt saaledes om, at nu var kun x/4 af Landets Ind- byggere Landbrugere, og de forhen ubetydelige Kjøb- stæder vare bievne til Centrer for en Arbejderbefolkning, der taltes i Hundredtusinder, og som skulde kjøbe sit Brød.