En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
23 Toldskala«); var Hvedeprisen 73 sh. og derover, saa var Tolden kun 18 sh. pr. Quarter, men naaede Prisen ned til 53 sh. (ca. 24 Kr. pr. Td.), saa udgjorde Tolden ikke mindre end 33 sh. 8 d. -= 15 Kr. pr. Tønde! Det er, som man ser, en Korntold af en helt anden Art end den, som af og til har været paatænkt hos os, eller som nu findes i vore Nabolande (72 ä l1/« Øre Pr- Pd- = 1—3 Kr. pr. Tønde). Som det næsten altid gaar, blev det Udskejelsen, som fældede Systemet. Ligesom de altfor overdrevne Satser i Mac Kinley-Loven for en Tid vakte en Re- aktion mod Beskyttelsen selv i det stærkt beskyttelses- venlige Amerika, saaledes blev det de urimelige Kornlove af 1815, der fældede Prohibitionssystemet i England. I 1838 stiftedes den berømte Anti-Kornliga, hvis ledende Formand var Richard Cobden, en Fabrikant fra Manchester- egnen; denne Forening overtog Førerskabet i Kampen mod Prohibitionssystemet; selvfølgelig bekæmpede den dette i sin Helhed, ogsaa de høje Industrisatser, men navnlig førtes Felttoget dog mod Korntolden, og gjen- nem en planmæssig energisk Agitation og en haardnakket Kamp, hvis Enkeltheder jeg her slet ikke kan komme ind paa, naaede Foreningen i 1846 at føre sin Sag til Sejr. Ved Hjælp af den store Statsmand Robert Peel, hvem det var lykkedes at vinde for Sagen, besejredes Godsejer-Parlamentets Modstand, og Korntolden ophævedes, samtidig med at Spærringssystemet overfor Industrivarer ændredes til et maadeholdent Beskyttelsessystem. Modstanden kom naturligvis fra Landbruget, og ikke uden Grund, eftersom det maatte betale Gildet; Industriens Repræsentanler vare fuldstændig paa det rene med, at de intet kunde tabe, men kun vinde ved Systemskiftet. Den engelske Industri havde jo vist sig enhver anden absolut overlegen: selv paa Verdens fjærneste Markeder havde den kunnet trænge sig ind og ved sin Kapital-