En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

22 selvfølgelig trykke de mylrende Arbejderskarer haardt. Under saadanne Forhold var England gjentagne Gange i Aarhundredets Begyndelse Skueplads for voldsomme Optrin: Plyndringer af Kornhandlernes Pakhuse, — hele smaa Oprør, satte i Scene af de hungrende Arbejdere, der maatte dæmpes ved Militærmagt. Feltraabet blev da overalt i Industribefolkningen: Ned med Korntolden! Disse to Strømninger — Industriens Stræben efter friere Handelsforhold, der kunde aabne den let Adgang til Udlandets Markeder samt livlig Indførsel af Raaprodukter, og Arbejdsklassens Krav paa -billigere Brød — under- gravede i Tyverne og Trediverne det engelske Prohibiti- onssystem. Men mulig havde dette holdt sig længe endnu, hvis ikke en tredie Faktor var kommen til, som plejer at virke mere ødelæggende end andres Angreb, nemlig Systemets egen Overdrivelse. Som før omtalt, kulmi- nerede Spærringssystemet først i Aarene 1815—28, og dette skete netop gjennem en sikkert aldeles urimelig Forhøjelse af Korntolden. Efter Tilendebringelsen af de store Krige fandt man, at det engelske Agerbrug trængte til en endnu kraftigere Opmuntring end hidtil, og Parla- mentet vedtog da den berygtede Lov, der aldeles forbød Indførsel af Korn og Mel til England, saalænge den inden- landske Hvedepris ikke oversteg 80 shillings pr. Quarter ca. 36 Kroner pr. Tønde! Selv fra Englands egne ameri- kanske Kolonier blev Indførselen forbudt, kun at Grænsen for disses Vedkommende blev sat lidt lavere: til 67 sh. At denne barbariske Lov maatte møde hæftig Modstand, forstaar man; men den blev staaende uforandret til 1828; og da man i dette Aar, tilsyneladende som en Lsempelse, ombyttede Indførsels/br&uc/^ med en Indførselstotø, fast- satte man denne saaledes, at den alligevel maatte holde Hvedeprisen i England oppe mellem 33 og 39 Kr. pr. Tønde. Tolden blev nemlig ikke fastsat til et bestemt Beløb, men steg i samme Forhold som Kornprisen sank (»glidende