En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Hermed have vi da i korte Omrids gjort os bekjendt
med Englands Udvikling fra Prohibition til Frihandel —
fra den ene Yderlighed paa Toldomraadet til den anden.
En Ting maa slaa os under Betragtningen af denne Ud-
vikling: det er ikke Theorier, der have skabt den. Selv-
følgelig dannede der sig Theorier i England, og efter-
haanden udvikledes de til hele det System, der efter
Hovedsædet for Anti - Kornlovbevægelsen kaldes Man-
chesterlæren; men det var ikke Theorierne, der skabte
Bevægelsen og Udviklingen, det var omvendt: Forholdenes
praktiske Udvikling skabte Bevægelsen og Theorierne. Og
her slaa vi overfor noget, som gjentager sig ogsaa paa
andre Omraader af Englands Udvikling, og som giver
denne saa misundelsesværdig en Fasthed. Andre Na-
tioner, der have været saa villige til at laane engelske
Theorier og engelske Interesser for at omplante dem i
deres egen Jordbund, have meget ofte overset, at naar
engelske Institutioner tage sig saa fortræffeligt ud og
passe til engelske Forhold som Strømpen til Foden, saa
er det ganske simpelt, fordi Strømpen i England er bleven
afpasset efter Foden. Men paa andre Nationers helt for-
skjellige Forhold behøve disse Institutioner ingenlunde
at passe — derfor giver det saa mislykkede Resultater,
naar man andensteds gaar den modsatte Vej af Eng-
lands: naar man begynder med Doktriner og Systemer,
hentede udenlands fra, og søger at tvinge Udviklingen
ind i disse fremmede Former. Det er en bagvendt Frem-
gangsmaade: at ville forme Foden efter Strømpen.
At man ogsaa paa Toldomraadet har gjort uheldige
Erfaringer ved kritikløs Anvendelse af fremmede Syste-
mer, ville vi snart faa at se, naar vi nu vende os fra
England til de andre Nationer og undersøge, hvorledes
det forholder sig med det, man har villet kalde »Frihan-
delens Sejrsgang gjennem Verden«.