En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

28 En fremmed Nation kunde enten udføre Fødevarer, industrielle Raaprodukter eller færdige Industrivarer. Fødevarerne (Korn, Smør, Kjød) trængte England til, thi det, kan ikke brødføde sig selv; altsaa var det intet Offer fra Englands Side, at det aabnede sine Døre for saadan Indførsel. Om Raastoffer gjælder det samme i næsten endnu højere Grad: den engelske Industri havde den største Interesse i at skaffe sig størst mulig Tilførsel af disse Raastoffer. Saa var der Industriprodukterne til- bage — her skulde Offeret altsaa bringes. Men paa det Omraade antog den engelske Gjensidighed samme Ud- seende, som naar en kjæmpestor Boxer tilbyder en spin- kel Skræder Tvekamp »paa lige Vilkaar«; thi alle andre Nationers Industri stod i samme Forhold til den engelske som Skrædderen til Boxeren: ingen af dem kunde kon- kurrere med den engelske Industri i deres eget Hjem, hvor skulde de saa kunne tænke paa at skalle sig Marked i selve England? Nej, »Gjensidigheden« blev blot et tomt Ord. For riudviklede Nationer, der alene frembringe Raastoffer og Landbrugsprodukter, kunde Makkerskabet med England maaske svare Regning, og det endda ikke helt godt, men for ethvert Land med en opblomstrende Industri var det den rene Tilintetgjørelse. Resultatet af »Gjensidigheden« blev, at vedkommende Lands egen Industri ødelagdes under Konkurrencen, medens Englands voxede sig endnu større. Englands Udførsel, som i 1850 havde en Værdi af 1872 Mill. Kr., steg i 1880 til 4014 Mill, og i 1890 til 4734 Mill. Kr.; den trivedes fortræffeligt ved dette Sy- stem, fordi det ødelagde dens Konkurrenter. Intet Under, at Englænderne følte sig tiltalte af Systemet og prædi- kede dets Fortrinlighed for alle andre! Men det var ikke alene fremmede Nationer, som efterhaanden indsaa Frihandelens Ufordelagtighed for