En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

af 1859 — men i 1885 gjorde det omkring, og fra 1892 har det endogsaa et meget skarpt Beskyttelsessystem. Tyskland vendte sig til Frihandelen i 1862 — men var færdig 17 Aar efter, i 1879; saa indførtes atter Beskyt- telsen, og i 1881, 1884, 1885 og 1887 er den bleven for- højet, indtil den nu staar paa en ret antagelig Højde. østerrig var ligeledes nogenlunde liberalt i 17 Aar, fra 1860 til 1877 — saa var det forbi; nu beskytter det mange Landbrugsprodukter med 100, 150 og 200 Pro- cent af Værdien og Industrivarer med 100—150 Procent. Schweiz var Frihandelsland fra 1851 til 1884; saa be- gyndte det at forhøje sine Satser, og fra 1887 har det en fuldstændig Beskyttelsestarif. Rusland, der en Gang var et af Englands bedste Markeder, har fra 1882 stærkt forøget sine Toldsatser, Spanien ligesaa siden 1870, og fra 1891 har det endogsaa faaet en meget høj Tarif. Italien, der hyldede Frihandelen fra 1863—1878, har fra 1890 en Toldtarif, hvis Satser ofte ere over 50 Procent af Værdien. I Sverig, hvis Rigsdag længe og vedholdende var protektionistisk, trodsede Regjeringen Frihandelssyste- met igjennem ' 1865 — men i 1888 gjordes der kort omkring, og nu sidder Beskyttelsen atter i Højsædet. Ja. endogsaa Belgien har i de sidste Aar forhøjet sine Toldsatser. Altsaa: det gjælder for alle disse Lande, at deres Begejstring for Frihandelen var fordunstet paa omtrent en Snes Aar, lidt mere eller lidt mindre! Hvorledes kan det nu forklares, at den ikke-engelske Verden blev saa hurtigt kjed af det med saa megen For- ventning hilste nye System og dets »gjensidige Handels- traktater« med England? Uden Tvivl fordi det viste sig, at hele Fordelen ved dette System faldt paa Englands Side. Slagordet i alle disse Traktater var øj ensidighed', men naar England tilbød en anden Nation »Gjensidighed«, hvad vilde det saa sige? Hvilke Ofre bragte England da for sit Vedkommende?