En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

37 Altsaa har England i de sidst anførte fem Aar haft en Nedgang i Værdien af sin Udførsel paa ikke mindre end 85872 Millioner Kroner. At denne Tilbagegang maa være temmelig følelig for England, er indlysende. Herefter vil det ikke undre, at Englænderne ere be- gyndte at tvivle om det formaalstjenlige i at fastholde Frihandelssystemet. Allerede i 1888 erklærede Fabri- kanter i Manchester paa et Møde, at enten maatte de have lavere Arbejdsløn eller Beskyttelse imod Tyskland og Belgien; og Handelskamret i Lincoln udtalte, »at det frygtelige Tryk paa Industri og Agerbrug skyldtes uden- landsk Konkurrence«, hvorfor »fuld Frihandel havde vist sig at være et mislykket Experiment (a failure), som den indenlandske Fabrikant maatte undgjælde for«. Men, som sagt, navnlig i de allersidste Aar er Reaktionen mod Frihandelssystemet voxet og har, navnlig overfor Tysklands mere og mere nærgaaende Konkurrence, næsten antaget en Karakter af Nervøsitet, som ellers er det engelske Folk fremmed. Hvad der fra de sidste Aar særlig har Betydning, er, at Stemningen mod den rene Frihandel har faaet Fodfæste i selve de engelske Regeringskredse. Som nævnt, var Agerbrugsministeren Chaplin fuldstændig Protektionist, og den højtansete engelske Premierminister Lord Salisbury holdt i 1892, da han forrige Gang beklædte det høje Embede, han nu atter indtager, en berømt Tale, hvori han konstaterede, at F'rihandelsmændenes Forvent- ninger om, at deres Theorier vilde erobre hele Verden, ikke vare slaaede til; tværtimod, det ene Land efter det andet rejste »en Beskyttelsens Broncemur« imod de engelske Varer. »Vi leve i en Tarifkrigenes Tid«, sagde den engelske Statsmand; »hver Nation søger gjennem Traktater at skalle sig den lettest mulige Adgang til sine Naboers Markeder, alt medens den bevarer den størst mulige Beskyttelse for sin egen Industri, og denne Politik