En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
Egenskab af Forbruger tabte f. Ex. 1 Million Kroner
ved at give 10 Millioner for den indenlandske Vare,
som den kunde faa fra Udlandet for 9 Millioner, saa
vandt den paa den anden Side i Egenskab af Producent
de 10 Millioner — og Nationens Facit blev derfor
10 -4- 1 == 9 Millioner. Men vi indsaa tillige, at hvor
ubestrideligt dette Ræsonnement end var theoretisk og
rent nationalt set, kunde det føre til Konsekvenser, der i
Praxis vilde være ganske umulige; thi efter samme Ræ-
sonnement vilde det ogsaa være fordelagtigt for »Natio-
nen« at give 10 Mill, for en Vare, som den kunde faa
fra Udlandet for 1 Mill.; den vilde nemlig som Forbruger
tabe 9 Mill., men som Producent vinde 10, saaledes at
Facit blev 10-4-9 = 1 eller en national Vinding af 1 Million.
Og — for endnu en Gang at, benytte det kjendte Mund-
held — et Forsøg paa at gjennemføre denne Theori »til
Byens (eller Nationens) Bedste« kunde let vise sig at være
et skæbnesvangert Skridt imod »Borgernes Undergang«,
idet der ikke uden videre kan regnes med den Mulighed,
at Forbrugerne have Raad til i det nationale Arbejdes
Interesse at betale 10 Kr. for den samme Ting, der
udenlandsfra kun vilde koste dem 1 Kr.
Her er et Forhold, som det i høj Grad gjælder om
at tage Hensyn til — ikke blot fordi »Forbrugernes Tab«
altid føres i Marken fra frihandlerisk Side, naar det
gjælder om at bekæmpe Anvendelsen af Toldbeskyttelse
til det indenlandske Arbejdes Fremme, men af en mere
reel Grund. Thi ganske vist kan der, naar en eller
anden Foranstaltning tjener til det heles Bedste, forlanges
Ofre af en Nation eller Dele af en Nation til dens Gjen-
nemførelse; men disse Ofre maa dog holdes indenfor
en rimelig Grænse, ikke alene af Billighedshensyn, men
ogsaa for selve Foranstaltningens Skyld; thi det er jo
klart, at hvis Ofrene gjøres saa store, at de ofrendes
Evne hurtigt udtømmes derved, saa har man ikke baaret