En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

66 sig klogere ad end Konen, der af Begjærlighed slagtede Hønen, som lagde Guldæg — og med de ofrende vil da hele Foranstaltningen synke i Grus. Den Opgave, vi nu skulle sætte os, bliver derfor at søge en Besvarelse af det Spørgsmaal: Er det muligt gjennem Beregning at udfinde, hvad det koster den for- brugende Del af Nationen ved Fordyrelse af sit For- brug at yde en given, producerende Del af Nationen Betin- gelser for at kunne existere? Tilsyneladende kan det jo synes lige saa utvivlsomt, at Forbrugerne i et Land maa tabe ved en Varefordy- relse, som simpelt at beregne dette Tab, naar Varefor- brugets Størrelse og Forbrugernes Antal kjendes. Der er da ogsaa under Toldagitationen her i Landet frem- kommet adskillige Regnestykker af den Slags, i hvilke man har villet fortælle os, snart hvad Landbruget maatte ofre til Jærnindustrien igjennem sit Forbrug af Maskiner, snart hvad »den fattige Mand« maatte udrede i Klæde- told o. lign. Men rent bortset fra, at Tolden i mang- foldige Tilfælde slet ikke fordyrer Varerne — hvilket Faktum vi her skulle holde helt ude af Betragtning — ere disse Regnestykker affattede med en ganske vild- ledende Ensidighed; de tage nemlig udelukkende Hensyn til den Fordyrelse af Varerne, som efter deres Mening maa findeSted, men glemme ganske den andenSide af Sagen: den Fordel, der ad Solidaritetens Vej nødvendigvis maa til- flyde Forbrugerne gjennem den større Kjøbedygtighed, som vindes af den Del af Nationen, der nyder godt af Vare- fordyrelsen. Thi ogsaa denne Del af Nationen er jo For- brugere, og den kjøber maaske netop sine Varer hos hin anden Del af Nationen, der i det forrige Tilfælde stod opført som den lidende Part: vi ere jo alle baade For- brugere og Producenter. Det er denne Ensidighed, som her skal søges und- gaaet, idet vi ville drage de i de to forrige Afsnit