En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

49 viste der sig nye Livstegn. Men efter Hertugdømmernes Tab i 1864 tog Udviklingen Fart, og der opførtes en Mængde Fabrikker og Anlæg indenfor Kongerigets Græn- ser, uden at denne Industri i nogen Maade lagde nye Byrder paa det indenlandske Forbrug. Hele For- skjellen mellem Tiden før og efter 1864 var, at før til- faldt Udbyttet af Industrien Holstenerne, nu blev det Kongerigets egne Arbejdere og Industridrivende, som høstede Frugten deraf; og det, vil man indrømme, var en god og heldig Fors'kjeL Som man kunde vente, maatte imidlertid vor fri- handelsvenlige Rigsdag ønske snarest mulig at faa denne »holstenske« Toldlov ændret efter sine Anskuelser. Allerede i 1865 gjordes der da ogsaa Forsøg i denne Retning, men de strandede paa den Omstændighed, at vore efter Krigen trykkede Finanser ikke kunde taale nogen Nedgang i Toldindtægterne; disse maatte jo end- ogsaa forøges gjennem en Krigsskat, der forhøjede Tolden paa Vin, Spirituosa, Kaffe, Sukker, The og Tobak med 25—50 Procent. Samme daarlige Finanstilstand tvang ydermere Regeringen til at afslaa den Indbydelse til at indtræde i den almindelige evropæiske Frihandelskoncert, som kom til at foreligge for os i 1866 gjennem Frank- rigs Forslag til Afslutning af en dansk-fransk Handels- traktat. Afslutningen af en saadan Traktat var os den Gang en Umulighed, fordi Frankrig naturligvis som Hovedbetingelse fra sin Side krævede store Nedsættelser i Indførselstolden paa de tre vigtigste franske Export- artikler: Galanterivarer, Silke og Vin. Betydelige Ned- sættelser paa disse Poster, der jo oven i Kjøbet til Dels ramtes af Krigsskatten, maatte af flere Grunde være os uantagelige, bl. a. ogsaa fordi alle de paagjældende Varer henhøre ti] Luxusartiklerne, som vi selvfølgelig maa ønske at belægge med særlig høj Told: men Nedsættelserne bleve os absolut umulige paa Grund af 4