En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

50 et særegent Forhold, som fortjener stor Opmærksomhed, da det ogsaa i vore Dage spiller en vigtig Rolle. Dan- mark havde nemlig i 1866 slet ingen egentlige Handels- traktater (d. v. s. saadanne, der fastsætte en Række be- stemte gjensidige Toldsatser for bestemte Varer), men vi havde (og have endnu) med de fleste Lande Handels- overenskomster af gammel Datum, der tilsikre de kon- traherende Parter gjensidig Behandling som den mest begunstigede Nation. Det var en saadan Overenskomst mellem Danmark og Tyskland, der bevirkede, at vi for nogle Aar siden — uden i mindste Maade at behøve at ulejlige os derfor — strax fik Gavn af de samme Toldnedsættelser, som bleve fastsatte i de nye tyske Handelstraktater med Østerrig, Italien og Schweiz; en- hver Begunstigelse, som Tyskland yder hvilketsomhelst andet Land, falder altsaa som en ligefrem Selvfølge ogsaa i vort Skjød. Men saa vil man ogsaa forstaa, at hvis vi i 1866 havde været villige til at indrømme Frankrig Ned- sættelser i Tolden paa Galanterivarer, Vin og Silke, saa havde vi været traktattvungne til at lilstaa alle de Lande, med hvem vi have Mestbegunstigelses-Overenskomster (deriblandt baade England, Tyskland, Amerika, Holland. Rusland o. fl.), de samme Nedsættelser*. Med andre Ord : der kunde i 1866 slet ikke være Tale om at afslutte en fransk Handelstraktat, og vi undgik altsaa — paa Grund af en Række sammenstødende Omstændigheder, deri- blandt flere store nationale Uheld, der paa dette spe- cielle Omraade vendtes til Held for os — at komme saa dybt ind i Frihandelsbevægelsen som de fleste andre Lande i Evropa. *) Det er dette særegne Traktatforhold, som de Agrarpolitikere glemme, der i vore Dage anbefale at tilbyde England Told- begunstigelser i Danmark paa andre Landes Bekostning. Dette er, som man ser, simpelthen en Umulighed, livis vi da ikke først opsige alle vore Mestbegunstigelses-Traktater.