En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

51 Men saasnart vore finansielle Forhold bedrede sig, saa der begyndte at komme Overskud i Statskassen — hvad der væsentlig opnaaedes ved Toldindtægternes Stigen —, saa begyndte der ogsaa at fremkomme For- slag til Toldrevisioner, og det saavel fra Regeringen som fra private; fra 1871 og til vore Dage har der, som be- kjendt, foreligget et betydeligt Antal saaclanne. Til at komme ind paa en nærmere Omtale af disse Forslag eller deres Enkeltheder er her slet ikke Stedet; jeg skal kun bemærke, at naar intet af dem har kunnet gjennemføres, saa skyldes det kun i ringere Grad Meningsf'orskjel om selve Toldsatserne — i hvert Fald Halvfjerdserne igjennem gik baade Regeringsforslag og private i Retning af Frihandel, skjøndt Landsthinget holdt noget igjen med den danske Industri for Øje. Men Striden stod om de Foranstalt- ninger, hvormed den gjennem Toldnedsættelserne for- aarsagede Formindskelse af Statsindtægten skulde dæk- kes: Regering og Landsting vilde i Almindelighed fylde Hullerne med en Brændevinsskat, medens Folketinget, der »af Princip« var imod indirekte Skatter, vilde have Tolden ombyttet med en direkte Skat. Men fra Be- gyndelsen af Firserne (1881) indtræder den væsentlige Forandring — der staar i nøje Forbindelse med den skete Strømkæntring i Udlandet —, at nu ere Regerings- torslagene ikke længere frihandlerske, men tilsigte at bevare Beskyttelsen for Industrien og indføre en Be- skyttelse for Landbruget, medens Nedsættelser foreslaas paa Raastofter og almindelige Forbrugsartikler; man gaar nu med klar Bevidsthed ud paa at værne om In- dustriens Hjemmemarked og finder heri kraftig Støtte hos Landsthinget. Atter strande imidlertid Forsøgene paa at opnaa en Toldrevision, dels paa lignende Skær som i Halvfjerdserne, dels paa de storpolitiske Forhold. I frisk Minde er det sidste Regeringsforslag af 1889, der vistnok tør betegnes som nogenlunde tilfredsstillende 4*