En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
52 for den danske Industri, samtidig med at det bød Be- folkningen i sin Helhed betydelige Nedsættelser i Tolden paa vigtige Forbrugsartikler. Hvad der vil fremkomme som Resultat af den i 1895 nedsatte Toldkommissions Arbejde er, medens nærværende skrives (Oktober 1896), endnu ikke bekjendt. Som man ser, vor Toldudvikling i dette Aarhundrede har været særdeles rolig, ja siden 1863 bærer den lige- frem Præget at Stilstand. Alt, hvad der i de sidste 30 Aar er udrettet, indskrænker sig til, at Skibsafgifterne lidt efter lidt ere bievne ophævede, og at vi i 1890 fik den saakaldte »01- og Sukkerreform«, der nedsatte Suk- kertolden fra 13x/2, 92/5 og 8x/2 Øre til 6, 3 og 2 Øre pr. Pund, Roesukker og Chokoladetolden i tilsvarende For- hold og Petroleumstolden fra 4 til 2 Øre Pundet, medens der til Gjengjæld indførtes en Skat paa Bajerskøl. Denne Stagnation i vor Toldlovgivning er bleven meget bekla- get og højlydt dadiet, og ganske sikkert ikke helt uden Grund; thi en Toldlov bør efter sit Væsen underkastes jævnlige Revisioner, alene fordi f. Ex. Prisforholdene stadig forandre sig, nye Varer og nye Industrier dukke op, Forbruget skifter osv. Men alligevel — det er et stort Spørgsmaal, om ikke den af Forholdene medførte 30 Aars Stilstand i vor Toldudvikling i det store og hele har været til langt mere Gavn end Skade, først og frem- mest for vor Industri, der ligefrem har Stagnationen at takke for, at den fra Usselheden omkring 1820 har kunnet hæve sig til sin nuværende forholdsvis blomstrende Til- stand, men derigjennem ogsaa for vor hele Nationalvel- stand. Thi det maa stadig erindres, at hvis vi i Tredserne havde faaet en Toldrevision, saa var den aldeles utvivl- somt gaaet i Frihandelsretning. Og nu kan det jo ganske vist siges, at ogsaa det kunde have haft sine godeSider; thi havde vi i Tredserne løbet Frihandelslinen helt ud. ligesom de fleste andre Nationer, saa havde vi ikke nu