En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
for den danske Industri, samtidig med at det bød Be-
folkningen i sin Helhed betydelige Nedsættelser i Tolden
paa vigtige Forbrugsartikler. Hvad der vil fremkomme
som Resultat af den i 1895 nedsatte Toldkommissions
Arbejde er, medens nærværende skrives (Oktober 1896),
endnu ikke bekjendt.
Som man ser, vor Toldudvikling i dette Aarhundrede
har været særdeles rolig, ja siden 1863 bærer den lige-
frem Præget at Stilstand. Alt, hvad der i de sidste 30
Aar er udrettet, indskrænker sig til, at Skibsafgifterne
lidt efter lidt ere bievne ophævede, og at vi i 1890 fik
den saakaldte »01- og Sukkerreform«, der nedsatte Suk-
kertolden fra 13x/2, 92/5 og 8x/2 Øre til 6, 3 og 2 Øre pr.
Pund, Roesukker og Chokoladetolden i tilsvarende For-
hold og Petroleumstolden fra 4 til 2 Øre Pundet, medens
der til Gjengjæld indførtes en Skat paa Bajerskøl. Denne
Stagnation i vor Toldlovgivning er bleven meget bekla-
get og højlydt dadiet, og ganske sikkert ikke helt uden
Grund; thi en Toldlov bør efter sit Væsen underkastes
jævnlige Revisioner, alene fordi f. Ex. Prisforholdene
stadig forandre sig, nye Varer og nye Industrier dukke
op, Forbruget skifter osv. Men alligevel — det er et
stort Spørgsmaal, om ikke den af Forholdene medførte
30 Aars Stilstand i vor Toldudvikling i det store og hele
har været til langt mere Gavn end Skade, først og frem-
mest for vor Industri, der ligefrem har Stagnationen at
takke for, at den fra Usselheden omkring 1820 har kunnet
hæve sig til sin nuværende forholdsvis blomstrende Til-
stand, men derigjennem ogsaa for vor hele Nationalvel-
stand. Thi det maa stadig erindres, at hvis vi i Tredserne
havde faaet en Toldrevision, saa var den aldeles utvivl-
somt gaaet i Frihandelsretning. Og nu kan det jo ganske
vist siges, at ogsaa det kunde have haft sine godeSider;
thi havde vi i Tredserne løbet Frihandelslinen helt ud.
ligesom de fleste andre Nationer, saa havde vi ikke nu