En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

55 Et stærkt indirekte Bevis for, at det er Frihandelen, Sverig har haft at takke for Stagnationen i Landets Erhverv, er ogsaa den stærke Fremgang, som er indtraadt paa alle Hold siden Beskyttelsens Gjenindførelse. Saa- ledes i den svenske Industri-, Værdien af dennes Pro- duktion stod i Aarene 1883—87 ganske stille ved 191— .I.9V/2 Mill. Kr., og Arbejdernes Antal steg kun fra 70000 til 74000; men i Aarene 1888—93 steg Produktionens Værdi rask fra 109 Mill, til 350 Millioner Kroner og Arbejdernes Antal til 122,000! Landets Udførsel, der i 1886 beløb sig til 228 Mill. Kr., voxede i 1893 til 328 Mill. — altsaa paa 8 Aar med 100 Mill. Kr.! Landejendomme- nes Taxationsværdi, der under hele Frihandelsperioden (ligesom i det øvrige Evropa) var nedadgaaende, naaede Lavmaalet i 1888, da den udgjorde 2114 Mill. Kr., men begyndte netop fra dette Aar (da Beskyttelsen indførtes!) at stige og udgjorde i 1893 2211 Mill. Kr. Og endelig har det foran paapegede Forhold, den uhyre Væxt af den svenske Obligationsgjæld til Udlandet, forandret sig paa en for Sverig glædelig Maade, idet Obligationsgjælden i de sidste Aar er formindsket med 24 Mill. Kr. * Til Sammenligning nogle Talstørrelser, der kunne vise Danmarks Udvikling i det Tidsrum, da Sverig under Fri- handelens Herredømme havde saa megen Tilbagegang at opvise**: Vor Handelsflaade er stegen fra 167,000 effektive Tons i 1865 til 488,100 eff. Tons i 1890 — altsaa er den omtrent tredoblet (Stigning 192 Procent); vor indenland- ske Skibsfart er i samme Tidsrum, trods Jærnbanevæ- senets samtidige stærke Udvikling, steget med 68 Procent, den udenlandske med 133 Procent. Vor Indførsel er *) Samtlige Tal ere tagne fra Frihandelsmanden J. H. Palmes Skrift De hårda tiderna«, Stockholm 1896. **) Desværre kan der af Mangel paa statistisk Materiale ikke paa alle Punkter gives Oplysninger, der fuldstændig svare til de svenske.