En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

54 der indtraf i Tredserne og Halvfjerdserne, have været samvirkende Aarsager til Opsvinget efter 1865, hvorfor det ogsaa ses, at dette kom alle evropæiske Lande til- gode, uanset om Frihandel eller Beskyttelse domine- rede i deres Toldpolitik. Og ses der nærmere paa det tilsyneladende saa gunstige Tidsrum efter 1865, saa viser dets Fysiognomi adskillige højst betænkelige Træk, hvad der jo forøvrigt ogsaa maatte ventes, siden Enderesul- tatet blev, at Systemet blev forladt. Saaledes aftog Ud- vandringen fra Sverig ikke i Frihandelsperioden, men steg tværtimod til over 1/2 Million (518,000) Mennesker: de fattigunderstøttedes Antal voxede fra 35.9 til 48.7 pr. 1000 Indbyggere; Handélsflaaden er (efter en Stigning til 1880) gaaet tilbage i Størrelse, Landbrugets Prioritets- gjæld er voxet fra 55272 Mill. Kr. i 1867 til 944 Mill, i 1887, og Landet har derhos paadraget sig en uhørt pri- vat Forretningsgjæld til Udlandet-, den i Udlandet anbragte Obligationsgjæld udgjorde nemlig ved Nytaar 1859 77 Mill. Kr., men ved Nytaar 1886 600 Mill. Kr., altsaa en Tilvæxt i 27 Aar af ikke mindre end 523 Millioner! Skjønt det naturligvis ikke lader sig gjøre i et og alt at tilskrive Frihandelen disse mislige Forhold — andre Aar- sager kunne her have været stærkt medvirkende —, saa ligger det nær at se, navnlig i Gjælclens Stigning (hvortil Beskyttelsestiden ikke har nogetsomhelst tilsvarende), i det væsentlige en Opgjørelse af Frihandelstidens Balance: Følgen af at lade Landet kjøbe i stor Maalestok af Ud- landets Industrivarer, uden at dets svagere Industri og Landbrug var i Stand til at indkassere en tilsvarende Fordel af sin egen Produktion. Et saadant System synes nødvendigvis at maatte give et Minus til Resultat, for en Stat lige saavel som for Enkeltmand*. ;) Ovenstaaende Talstørrelser og tildels dc derpaa byggede Slut- ninger skyldes Professor Fahlbecks fortræffelige »Handelspoli- tik Schwedens« i »Schriften des Vereins für Socialpolitik .