En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

84 hele Velstandsforøgelsen afskaaren, idet Frugterne ikke kom til at gavne nogen anden end Manden selv. Dette kan maaske have sin Rigtighed under primitive Forhold, hvor det er ethvert Individs egen Sag, om han kan skaffe sig Føden eller ikke, og hvor ingen bekymrer sig om, hvorvidt Andenmand lever, eller han dør af Sult. Men i en Udvikling, der baseres paa Nutidsforhold, er en saadan Betragtning ikke brugelig. I vor Tids nationale Samfund erkjendes det jo for ethvert Individs Ret at blive ernæret, om fornødent paa Nationens Bekostning. Danmarks Grundlov bestemmer saaledes udtrykkelig, at den, der ikke skaffer sig selv Føden — hvad enten han nu ikke kan eller blot ikke vil — skal ernæres af det offentlige Fattigvæsen. Men det vil jo sige, at ethvert Individ af vor Nation, i det Øjeblik han indtræder i den voxne Alder (vi se her aldeles bort fra hans Ernæring og Opdragelse i Barne- alderen), melder sig som Indehaver af en Vexel paa Nationen, altsaa som en Byrde paa denne, der nedsætter dens gjennemsnitlige Levefod. Lad f. Ex. vor Nation tælle 2 Mill. Mennesker med en samlet aarlig Indtægt af 600 Mill. Kr., saa er den gjennemsnitlige Aarsindtægt pr. Individ (Nationens Levefod) = = 300 Kr. Saa snart der melder sig et nyt Medlem af Nationen, stiger dens Tal med 1; forøger den nye Mand ikke samtidig Nationens Indtægt, vil altsaa Gjennemsnitsindtægten synke tu öm-h T r — 299 Kr. 99197/2Oo Øre- ^Ørst naar den nve Mand finder et Arbejde, som han kan udføre, og hvor- ved han tjener 300 Kr., stiger den nationale Gjen- nemsnitsindtægt atter op til sin forrige Højde, idet 600 Mill. 4-300,.. oAAiz o t ™ , ihi-ii , , —bliver — 300 Kr. Saa betaler den nve Mand 2 Mill, -f- 1 J selv for sit Underhold; han sparer Nationen for en