En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

85 Udgift af 300 Kr*), og det vil jo igjen sige, at han sætter sine Medborgere i Stand til at brage 300 Kr. til deres egne Fornødenheder, som de før vare tvungne til at anvende til hans Underhold. Altsaa er den nye Mands Optræden som Producent virkelig en Rigdomsforøgelse for Nationen lig Værdien af hele hans Produktion. Med dette Beløb forøger han nemlig Kjøbeevnen i Landet, og Forøgelsen forplanter da sine Virkninger videre paa den i Afsnit III skildrede Maade. Der er saa meget mere Grund til at iremhæve dette Forhold mellem Individet og det nationale Samfund, som det jo i vore Dage har den største Aktualitet. Vi staa jo trindt om i Nationerne overfor Arbejdsløshedss^øvgs- maalet, og det er da godt at gjøre sig klart, at ikke blot humane Hensyn maa opfordre os til at søge at skaffe vore arbejdsløse noget at fortjene, men at vi til- lige rent egoistisk ere interesserede- i at gjøre dem til produktive Medlemmer af Samfundet — netop i Kraft af denne nationale Solidaritet, der paa den ene Side gjennem Lovbud tvinger os til af vor egen Lomme at underholde de Medmennesker, der ikke kunne ernære sig selv, paa den anden Side giver os som Medlemmer af samme Nation sikker Del i det Udbytte, som deres Overgang fra Arbejdsløshed til Produktivitet indbringer. Ærede Læsere, der maatte have følt sig betænkelige ved den Konsekvens af Solidaritetslæren i Afsnit III, hvorefter en ny Produktions fulde Værdi maatte fordoble sig og forøge Velstanden i det uendelige hos en Nation, der udelukkende brugte egne Varer (hvis Solidaritets- *'i Her ses bort fra, at Fattigunderstøttelsen mulig blev ringere end 300 Kr. Her regnes for Simpelheds Skyld kun med Gjen- nemsnitstal — ogsaa for den Produktionsindtægt, som den nye Mand kan antages at præstere: den vil jo rimeligvis i Virkeligheden blive over 300 Kr. (og maa være det, hvis han skal føde en Familie dermed).