En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
for en Toldunion mellem England og dets Kolonier, rettet
imod Udlandet. Og denne Udtalelse bliver ikke mindre
betydningsfuld, fordi Ministeren oplyste, at han personlig
er Frihandelsmand af Overbevisning.
Udtalelsen faldt ved en Banket, der gaves af Kanada-
Klubben, og efter en Skaal, som Klubbens Præsident
udbragte for Ministeren og for den ligeledes tilstede-
værende Agerbrugsminister for Kolonien Kanada.
Sit Svar paa denne Skaal indledede Minister Cham-
berlain— ifølge Referat i »Times« for Torsdag den 26de
Marts — med en Lovprisning af Kanadiernes Patriotisme
og Troskab imod deres engelske Moderland, særlig som
den udvistes under de truende Krigsudsigter, der for
kort Tid siden formørkede Nationens Himmel, og han
gik derefter strax over til at berøre den store Rigstanke:
Dannelsen af et »Større Britannien«. Det fælles Forsvar
og Handelens Blomstring var de to store Interesser, der
bandt England og dets Kolonier sammen, og Løsningen
af disse to Spørgsmaal kunde kun ske i Fællesskab.
Man havde her et stort Exempel for sig i det mægtige
tyske Rige, der jo netop var udviklet paa Grundlag af
et tysk Toldforbund, som lidt efter lidt havde lært de
spredte Stater at forstaa først deres fælles materielle
Interesser, saa deres politiske og nationale Enhed.
Det vilde være saa meget naturligere at tage Tysk-
land til Mønster paa dette Omraade, mente Ministeren,
som Englands Kolonier jo allerede af sig selv vare inde
paa Tanken om et Toldforbund. Saaledes forelaa der
en i Kanada i 1894 vedtagen Resolution, i hvilken der
krævedes en fælles-britisk Overenskomst, der stillede
England og dets Kolonier paa en gunstigere indbyrdes
Handelsfod, end de hver for sig stod overfor Udlandet;
og ganske nylig havde man i Kanada givet denne Tanke
besterntere Form ved at udtale sig for Fastsættelsen af
en for alle engelske Kolonier og Besiddelser fælles mo-
derat Værditold imod Udlandet og en tilsvarende Ned-
sættelse til Fordel for Moderlandet i den Beskyttelses-
told. som Kolonierne havde indført.
Imidlertid, udviklede Mr. Chamberlain videre, var
Forslaget i denne Form en Umulighed; det vilde nemlig
stille .Moderlandet altfor ugunstigt i Forhold til Koloni-
erne, der jo alligevel vilde beholde ret høje Toldsatser
imod engelske Varer. Vilde man ind paa Tanken —
der iøvrigt maatte se ret foruroligende ud for et Fri-