En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
103 Efter at have imødegaaet nogle Betænkeligheder af finansiel Natur, som Kolonierne kunde rejse imod en saadan Ordning, men som efter Ministerens Mening langt vilde opvejes af de kolossale Fordele, som Kolonierne vilde vinde ved at faa Fortrinsret til at forsyne Moder- landets umaadelige Marked med deres Produkter — Fø- demidler, Tømmer, Sukker — udtalte Ministeren som sin Mening, at Kolonierne nøje burde overveje hans For- slag. Han tilføjede, at Forholdene vel ikke tillod det engelske Rige at indrette sig ganske efter den tyske Toldforenings Mønster, idet man f. Ex. maatte opretholde den engelske Told paa Spiritus og Tobak i ethvert Til- fælde; men det af ham udviklede Princip maatte være Grundlag for ethvert Forsøg paa at bringe Rigstanken videre. Ministeren afgav her den betydningsfulde Erklæ- ring, at hvis Princippet akcepteredes, vilde der efter hans Mening være Anledning til at indkalde et Raad, bestaaende af Repræsentanter for alle engelske Stater og Besiddelser, for at føre Sagen videre frem; og trods Opgavens store Vanskeligheder kunde han ikke andet end mene, at man med en god Villie kunde komme til et brugbart og tilfreds- stillende Resultat (Bifald). Mr. Chamberlain sluttede sit Foredrag, der efter- haanden havde antaget Karakter af en varm Forsvars- tale for et engelsk Toldforbund, med en stærk Appel til Englændernes Patriotisme. Han kaldte sit Forslag ,,et Emne af umaadelig Vigtighed, som han meget ønskede at slaa til Lyd for“; selv om et Toldforbund havde noget tilsyneladende prosaisk ved sig, saa sigtede det mod et Maal, der maatte paakalde Englændernes varmeste Fædre- landsfølelse. At organisere et Verdensrige som det paa- tænkte var maaske en Drøm, men i hvert Fald en Drøm, som enhver Mand kunde være bekjendt (Stærkt Bifald). »Vi skatte og vi gjengjælde af Hjærtet de Vidnesbyrd, de gribende Vidnesbyrd om Troskab og Kjærlighed, som vore Kolonier have givet til Kjende, da det store Moder- land syntes at være i Fare. Vi imødese med Haab og Tillid den fremtidige Udvikling i disse Lande, som ere befolkede af vore Børn og Slægtninge, men disse Følel- ser alene ville aldrig være tilstrækkelige til at skabe et Verdensrige, naar de ikke styrkes af materielle Interesse- baand, og vi kan kun grunde vor Rigsenhed paa fælles Velvære.“ (Stærkt Bifald).