Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE 93 4000 D. K., Schleisner & Co. til en Klædefabrik 12,000 D. K., Handske mager Sjoberg til et Felberederi 4000 D. K. og Instrumentmager Schnabel 3000 D. K. I 1812 fik Kattuntrykker Buchter 2300 D. K., Malermester Bredahl 2000 D. K., Safiansbereder Jensen 4000 D. K., Prespapirfabrikant Sædder 2500 D. K., Jernstøber Meldahl 28,000 D. K. og Instrument- mager Wiborg 2000 D. K. I 1813 fik Mekanikus Elvius 10,000 D. K. og Knappefabrikant Fabricius 11,000 D. K. o. s. fr. Paa lignende Konti med- gik, trods Finansnøden, endnu langt større Beløb, og det bliver derefter indlysende, at Industri overhovedet, selv under disse Forhold, maatte indtage en saadan Plads paa de offentlige Interessers Omraade, at dens Spor ogsaa maa være synlige i Pressen. Dette er da, som nævnt, Tilfældet med en Mængde Industrier og og- saa med Ølbrygningen. I det ovennævnte Blads Nr. 83 for 1812 findes en Artikel, af hvilken vi hidsætte Følgende: »Staten og dens Medlemmer kunne med høje fordre, at Enhvei, dei driver en almennyttig og til Livets Ophold nødvendig Næringsvej, bør besidde tilbørlig Kundskab om sin Haandtering, og levere gode Varer for rede Penge, især naar det staaer en saadan Mand frit tor at sætte hvilken Pris, han finder for godt, paa sine Varer. Man vover derfor at frem- sætte det Spørgsmaal, om ikke Ølbrygning er en almennyttig og til Livets Ophold nødvendig Næringsdrift i vore Lande og Kjøbstæder, og om der vel er een eneste Brygger eller Bryggersvend i Kjøbenhaun, man kunde vel sige i Staten i Almindelighed, der har fysisk Kundskab og Begreb om de Regier, efter hvilke et ordentligt og godt Bryggeri bør bestyres?« Forf. besvarer dette Spørgsmaal benægtende og gaaer videre: »Og hvad blive nu Følgerne deraf? Det gaaer efter den gamle Slendrian som det bedst kan, klogt eller galt, ligesom det træffer sig, og som det maaske i Aarhundreder ei gaaet«. Afsætningen synes efter Artiklen at være saa let, at dei betales ikke