Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

94 ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE alene Dragerpenge, men yderligere Drikkepenge til Knægtene, »om Øllet er aldrig saa slet«, hvilket jo bekræftes af den tidligere anførte Forf. Muus (se Side 86 f.). Forf. kræver, at Bryggeriejerne og deres Svende skulle underkaste sig en Examen, samt at de Første for fælles Regning skulle sende en Mand til Udlandet, for at han kan »erhverve sig ordentlig praktisk og fysisk theoretisk Kundskab i dette Fag«. »Nu maa man,« hedder det videre, »lade sig nøje med det maadeligste Tøj, der kan tænkes. Aar- sagen hertil er, som jeg ovenfor har anført, for det Første: Ukyndighed og Ligegyldighed, dernæst den Omstændighed, at Bryggeriet for mangen Ejer er ikkun en Bisag, og ikke hans virkelige Næringsvej. De fleste i Kjøbenhavn bortleje eller bortforpagte deres Bryggerier til en saakaldet Bryggersvend paa visse Vilkaar. Nu vil naturligvis Bryggeriets Ejer først have sin Fordel, siden Bryggersvenden og endelig Knægten, som af- sætter Øllet og besørger det ombragt. Er det altsaa at undres over, at ved al sin Dyrhed bliver Øllet slet.« »Den saakaldte Ligning i det gamle Bryggerlaug var rigtignok en besynderlig Indretning, men den havde dog sin gode Side; thi da der var Baand paa Bryggeriets Ejer, var der ogsaa Baand paa Brygger- svenden og Folkene, men nu synes dette Baand at være temmelig slappet1. Man sagde dengang, at der ej behøvedes Hoved, men blot Penge til at være Brygger, og kan man næsten sige det samme endnu. Hvorfor er det Nogle paalagt at gjøre Mesterstykke og vise Prøve paa deres Kundskab i det Fag, de agte at drive, forinden de maa vinde Borgerskab, hvorfor have somme Borgere Taxt, og hvorfor skal Brænde- vin holde en vis Prøve til Salg i det Store, da dog det meste heraf bruges til Skade og Unytte, istedenfor at Øllet er sundt og gavnligt, naar det er godt, og hvorfor kan dette ikke lige saa godt underkastes en fysisk Prøve efter Kvalitet.« — 1 Forf. mener med disse Baand den til Omgangsbrygningen svarende faste Pris. Se foran f. Ex. Side 39.