Jacobsen har efterladt sig grumme lidt skriftligt til Bedømmelse af
ham og hans Værk. Hver Lap Papir, der var beskreven med hans
Haand, har været efterstræbt og saavidt muligt samlet mellem Materialet
til dette Arbejde. Det hele Udbytte har været nogle faa Breve og No-
titser og nogle ganske enkelte trykte Afhandlinger.
Ved Arbejdets Begyndelse føltes dette som et alvorligt Savn, men
efterhaanden som det faktiske Materiale hobede sig op, ændrede vi
Mening. Der var nok, og det, der var, maatte eller sin Natur være
fuldkommen paalideligt. Det var rigtigt og maaske til Held ogsaa for
denne Fremstilling, at Jacobsen før sin sidste Rejse til Udlandet til-
iiitetg'jorde største Delen af sine Papirer. Han var ingen Statsmand,
hvis Motiver kun vare kjendte af et skinsygt Gehejmeraad; han havde
ingen »Hensyn« at tage, som Offentligheden ikke maatte kjende. Hvilke
uendelige Misforstaaelser og skjæve Opfattelser have ikke disse »efter-
ladte Breve og Papirer« skabt ved Siden af den Nytte, de have gjoit.
Det maa indrømmes, at der er Personer og Forhold, dei ikke kunne
bedømmes uden dem, men her er det ikke saaledes. Jacobsen vai
en praktisk Arbejdets Mand. Hans efterladte Papirer ere beskievne med
Typer, Ingen kan tage fejl af. I Bygninger, Maskiner, Fouetningsstatistik,
Stiftelser o. s. v. have vi ubrødelige Vidner om Manden, der gav dem
Liv. Vi ville lade dem tale og danne vor Mening ovei deies Udsagn.
A. Fbaenkel : Gamle Carlsberg
17