Iden nyere Tid falder den danske Industris Udviklingshistorie i to
klart adskilte Faser. Den ene omfatter de industrielle Foretagender,
der tilhøre den saakaldte merkantilistiske Periode. I den anden har
Privatinitiativet været det bærende Moment, om det end mere eller
mindre har været støttet af Staten gjennem Toldlovgivningen. Kun et
Par ganske enkelte Foretagender, som f. Ex. den kgl. Porcelænsfabrik,
danner Baandet mellem de to Perioder, ellers er Alt, hvad der grund-
lagdes i den første, gaaet under saaledes, at vor nuværende Industri
i alt væsentligt er skabt fra Nyt af i dette Aarhundrede, og paa et helt
andet Grundlag end Merkantilismens.
Den saakaldte Merkantilisme betegner jo et erhvervspolitisk System,
under hvilket Staten tager Initiativet ogsaa i Erhvervslivet, og i den
videst mulige Udstrækning leder og ordner dette. Paa den positive
Lovgivnings Omraade karakteriseres Merkantilismen i alle Lande særlig
gjennem en Toldlovgivning med en Uendelighed al Ind- og Udførsels-
afgilter, til hvilke der igjen svarer et System af Udførsels- og Produktions-
præmier. Den samlede Virkning af disse og mange andre Stats-
foranstaltninger skulde være Udviklingen af en national Industri og
Handel, og det maa indrømmes, at Systemet, trods dels Misbrug og
Absurditeter, i de Lande, der i den lange merkantilistiske Periode —
Ira det 16. til det 18. Aarhundrede — havde Betingelserne for en saadan
i*