Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

BALLINGS GJÆRINGSKEMI 1845 181 havde man, ved at følge hans Anvisning, været i Stand til at gjennem- føre paa tilfredsstillende Maade, forudsat rigtignok, at man raadede over brugbar Gjær. Men at naa til denne Forudsætning under alle Forhold, var forbeholdt den senere Udvikling, som betegnes ved Navnene Pasteur og Hansen, hvilket sidste blev foreløbig afsluttende paa dette Punkt. Herom imidlertid senere. Endnu kun den Bemærkning, at Balling i en og anden Enkelthed kunde gribe fejl, men ikke anderledes, end at Erfaringen dog efterhaanden maatte belære den praktiske Brygger om Fejltagelsen. Han udtaler saaledes ganske vist, at Lagerkjælderne helst maa være saa kolde som muligt. Han anbefaler ogsaa at henlægge Is i dem, men man faaer dog det Indtryk, at han anser en Temperatur af 8° Reaumur for tilstrækkelig. Dette er den jo som bekjendt ingenlunde, og det er ret karakteristisk, at for høje Lagerkjældertemperaturer i tidligere Tid have skaffet f. Ex. Carlsberg ikke saa lidt fordærvet 01. Dermed er der saa givet en Oversigt over Ølindustriens praktiske og theoretiske Standpunkt i og udenfor Danmark ved det Tidspunkt, da Carlsberg anlagdes, og overfor de her anførte Kjendsgjerninger svinder da det mystiske »Held«, der skulde være knyttet til denne Bedrift, og tilbage bliver noget mere Menneskeligt, og derfor noget, man har større Glæde af at beskjæftige sig med. Markedet laa, som vist, rede til at lade sig udnytte. Industriens Praxis havde allerede naaet betydelige Resultater andensteds. Dens Theori havde netop frigjort sig for Mystikens og Frasens sidste Ægge- skaller, og det hele Erhverv laa som en frodig Mark, der kun ventede paa den, der skulde pløje og saa, for at yde ham en rig Høst. Og i ganske tilsvarende Udvikling finde vi Jacobsens Personlighed. 16 Aar gammel var han begyndt at gaa med i Bryggeriet. Med Iver og Lyst arbejdede han under Faderens Ledelse, og denne Fader har,