Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

180 BALLINGS GJÆRINGSKEMI. 1845 3. En Vegetationsproces, der i den nydannede Gjær ser nye Planter. — Erxleben, Cagniard-Latour, Schwann, Kützing, Quevenne, Dumas, Mitscherlich, Mulde. — 4. En katalytisk Proces — Berzelius —, og 5. Virkningen af visse kvælstofholdige, i vedvarende Opløsning eller Omsætning af deres Elementer værende Legemer, som ved Berøring med Sukkeret ligeledes inddrage dette i Opløsningskredsen og derved betinge dets Omsætning til Alkohol og Kulsyre. Man kunde betegne dette Fænomen, ved at kalde det Antændelse, og Aarsagen dertil, ved at kalde den Antændelseskraft. — Lenchs, Løwig, Liebig. — Ballings Stilling i Videnskaben karakteriseres efter vor Mening heldigt ved hans Forhold til disse Hypotheser. Uden nemlig selv at opstille nogen ny, kan han dog ikke slutte sig til nogen af dem. Han udtaler: »ligesaa nedslaaende det paa den ene Side er at maatte erkjende, at vi besidde meget mangelfulde Kundskaber angaaende den Kraft, der er i Virksomhed ved den vinaandige Gjæring, ligesaa op- løftende er det paa den anden Side, at befatte sig med den indgaaende Udforskning af Ejendommelighederne ved en Proces, der i lige høj Grad er af Vigtighed for Videnskaben og for det praktiske Liv. Vi nærme os derved til den sande Erkjendelse af Gjæringsprocessen, og idet vi berige Videnskaben, gavne vi samtidig den praktiske Virksomhed.« Dette Standpunkt er betegnende for Balling som Videnskabsmand. En mindre betydelig Forsker havde sikkert enten sluttet sig til en af de herskende Hypotheser eller opstillet en ny. Betegnende er ogsaa det Fremskridt, der er gjort siden Hofapothekerens Dage. Medens denne menei det nødvendigt at forudskikke en længere Forsvarstale, fordi han overhovedet nedlader sig saa dybt som til Videnskabens Anvendelse i Erhvervslivet, saa er Balling aabenbart ganske fortrolig med, at Videnskaben er til for Livets Skyld og ikke omvendt. Og ti ods det Hul, der er i hans Viden, naaer han da ogsaa at tilrette- lægge Grundlaget for en rationel Øltilvirkning. Endog Gjæringsprocessen