Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CENTRALDAMPANLÆG
191
Nød og næppe at faa Jacobsens Minde til, at Bryggeriet selv anskaffede
sig et saadant Instrument. Fra nu af begyndte man ved nogenlunde
hyppigt gjentagne Vejninger af Kul og Vand at regulere Indfyring og
Stilling af Spjeldene, og i det Hele at sigte paa den størst mulige Nytte-
virkning af Kullene. Man mindskede Gnidningsmodstand og Kraft-
forbrug ved hyppigt Eftersyn af Axler og Lejer og ved rationel Ind-
stilling af Stempler, Glidere, Regulatorer etc., og man foretog de meget
væsentlige Afløsninger af ældre, snævrere Dampledninger med videre,
man simplificerede Transmissionerne o. s. v. Et meget væsentligt Frem-
skridt gjordes efter Tilskyndelse af Ingeniøren C. D. H. Zahrtmann, idet
man gik over til at mæske og koge Urt ved Spildedamp. Det var den
store Mængde Spildedamp, der udstød tes af Kuldemaskinerne, som her
kom til Anvendelse. Der begyndtes med denne Methode i 1889—90 paa
Annexbryggeriet, og i 1892—93 paa Hovedbryggeriet, og i den Periode
af Aaret, Kuldemaskinerne anvendes, spares der ved deres Spildedamp
73 af det Kul, der ellers anvendes til Mæskning og Kogning af Urt.
Men saalænge Dampudviklingen foregik paa flere Steder, var og blev
Anlæget irrationelt, og først i 1890—91 er man naaet til Anlæg af enCentral-
dampslation, der kan danne Fundamentet for en virkelig rationel Udvik-
ling af Dampen og Anvendelse af denne i Kraftmaskinanlægets Tjeneste.
Centraldampanlæget bestaaer nu af 3 store Vandrørkjedler af nyeste
Konstruktion, med ialt 545,i Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade. Kun de
to Kj edler ere i Gang, den ene ligger i Reserve. Den forbrændte
Mængde Kul og den fordampede Mængde Vand opgjøres nu hver
12. Time, ligesom Indikatoren er i jævnlig Virksomhed.
Ved Koncentrationen er der opnaaet: Besparelse i Arbejdet ved selve
Indfyringen og gjennemført Kontrol med denne, i Modsætning til tid-
ligere, da den var rent tilfældig. Det er nu muligt, talmæssigt — idet
man sammenholder den forbrændte Kulmængde med den fordampede
Vandmængde og disse atter med Indikatordiagrammerne, — at kon-
trollere hvert Hold Fyrbøderes og Maskinisters Arbejdsydelse.