Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
CENTRALDAMPANLÆG 191 Nød og næppe at faa Jacobsens Minde til, at Bryggeriet selv anskaffede sig et saadant Instrument. Fra nu af begyndte man ved nogenlunde hyppigt gjentagne Vejninger af Kul og Vand at regulere Indfyring og Stilling af Spjeldene, og i det Hele at sigte paa den størst mulige Nytte- virkning af Kullene. Man mindskede Gnidningsmodstand og Kraft- forbrug ved hyppigt Eftersyn af Axler og Lejer og ved rationel Ind- stilling af Stempler, Glidere, Regulatorer etc., og man foretog de meget væsentlige Afløsninger af ældre, snævrere Dampledninger med videre, man simplificerede Transmissionerne o. s. v. Et meget væsentligt Frem- skridt gjordes efter Tilskyndelse af Ingeniøren C. D. H. Zahrtmann, idet man gik over til at mæske og koge Urt ved Spildedamp. Det var den store Mængde Spildedamp, der udstød tes af Kuldemaskinerne, som her kom til Anvendelse. Der begyndtes med denne Methode i 1889—90 paa Annexbryggeriet, og i 1892—93 paa Hovedbryggeriet, og i den Periode af Aaret, Kuldemaskinerne anvendes, spares der ved deres Spildedamp 73 af det Kul, der ellers anvendes til Mæskning og Kogning af Urt. Men saalænge Dampudviklingen foregik paa flere Steder, var og blev Anlæget irrationelt, og først i 1890—91 er man naaet til Anlæg af enCentral- dampslation, der kan danne Fundamentet for en virkelig rationel Udvik- ling af Dampen og Anvendelse af denne i Kraftmaskinanlægets Tjeneste. Centraldampanlæget bestaaer nu af 3 store Vandrørkjedler af nyeste Konstruktion, med ialt 545,i Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade. Kun de to Kj edler ere i Gang, den ene ligger i Reserve. Den forbrændte Mængde Kul og den fordampede Mængde Vand opgjøres nu hver 12. Time, ligesom Indikatoren er i jævnlig Virksomhed. Ved Koncentrationen er der opnaaet: Besparelse i Arbejdet ved selve Indfyringen og gjennemført Kontrol med denne, i Modsætning til tid- ligere, da den var rent tilfældig. Det er nu muligt, talmæssigt — idet man sammenholder den forbrændte Kulmængde med den fordampede Vandmængde og disse atter med Indikatordiagrammerne, — at kon- trollere hvert Hold Fyrbøderes og Maskinisters Arbejdsydelse.