Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
CENTRALDAMPANLÆGETS ØKONOMISKE VIRKNINGER
Ved at undgaa Spild af Damp og Kraft er endelig det forholds-
vise Kulforbrug stærkt reduceret.
Del sidste Punkt lader sig statistisk belyse, og egner sig derfor bedst
til at give en Forestilling om den hele Reforms økonomiske Betydning.
Det vil erindres, at Centraldampstationen anlagdes i 1890—91. Be-
tragte vi nu Kulforbruget 5 Aar før dette Tidspunkt og 5 Aar efter,
vil den økonomiske Virkning af Anlæget, i Forbindelse med de For-
anstaltninger, der knytte sig til det, vise sig.
I Femaaret 1883—84 til 1887 — 88 brugte Bryggeriet gjennemsnitlig
5,422,340 Kilo Kul aarlig. I Femaaret 1891—92 til 1895—96 derimod
gjennemsnitlig kun 4,877,390 Kilo Kul aarlig1.
.Ølproduktionen var i det første Femaar gjennemsnitlig pr. Aar
155,996 Tdr. og i det sidste gjennemsnitlig pr. Aar 182,499 Tdr. Efter
Gentraldampanlægets Indførelse kunde man altsaa, med en gjennem-
snitlig’ aarlig Merproduktion af 26,503 Tdr. Øl, reducere det aarlige Kul-
forbrug med 544,950 Kilo.
Disse Tal angive kun Kulbesparelsen, saaledes som den fremgaaer
af Bryggeriets Kassebøger, men den vil findes at være ikke saa lidt
større, naar det betænkes, at Driften er voxet betydeligt, og at der der-
for er medgaaet langt mere Damp, ikke blot til Kogning af Mæsk og
Urt, men ogsaa til andre Øjemed, i det sidste Femaar end i det første.
Dampforbruget til Luftopvarmning har saaledes været jævnt stigende
Aarene igjennem, og yderligere maa tages i Betragtning, at Kulde-
maskinerne i det sidste Femaar have forbrugt Damp til Produktion
af c. 560,000 indie. Hestekrafttimer mere aarlig end i det første Femaar2,
og at Bryggeriets i 1889—90 oprettede elektriske Centralstation i det
1 Treaaret 1888—89 til 1890—91 holdes udenfor Sammenligningen, dels paa Grund
af Overgangsforholdene under Cenlralanlægets Installering, dels fordi der i dette Tids-
rum forsøgsvis anvendtes belgiske Kul af ringere Kvalitet, medens der ellers paa Gamle
Carlsberg udelukkende er anvendt Wales-Kul fra en og samme Mine.
2 Dog maa bemærkes, at Kuldemaskinerne paa Annexbryggerict kom i Gang allerede
1884—85.