Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
REN GJÆR med Hensyn til Klarheden, men med Hensyn til Smagen — var det maaske Husblasen, som havde været for længe i Øllet og var dekompo- neret? — Jeg kasserede derfor de øvrige 5 Fade.« Ogsaa i et senere Aar findes en Udtalelse af Vogelius1, der peger i samme Retning: »Klaringen lykkedes forsaavidt meget godt, som Øllet fik et smukt Udseende og blev blankt, men indrømmes maa det, at hvad der paa den ene Side vindes for Øjet, paa den anden Side tabes for Smagen, en Mening, der ikke alene er min, men ogsaa Publikums.« Den Omstændighed, at man i tidligere Tid slet ikke — eller kun meget ufuldstændigt — var i Stand til at beherske Temperaturforholdene under Gjæringen, satte sit Præg paa dennes Forløb. Snart omtales det, at Gjæringen var for hidsig, saaledes at den var fuldendt i Løbet af 4—5 Døgn, hvilket havde til Følge, at Øllet mistede største Delen af sit Kulsyreindhold, der derfor maatte erstattes ved en kunstig frem- kaldt Eftergjæring, og snart berettes det, at Gjæringen blev for langsom, eller som Vogelius udtrykker det: »Gjæringen udartede til den flegma- tiske Side«. For igjen at bringe Liv i Gjæringsprocessen, foretoges (i December 1852) en Række paa hverandre følgende »Sammensætninger«, saaledes at det nedløbende Bryg blev blandet med det nærmest fore- gaaende, som til den Tid var i Krølle. Disse Forsøg gave den Erfaring, som ogsaa stemmer overens med Theorien, »at man fra et Moderkar kan fortsætte Gjæringen i det uendelige uden Tilsætning af Gjær, blot ved at Urten blandes med et Kar, som nylig er gaaet i Krølle.« Idet Vogelius gjør opmærksom paa, at forskjellige praktiske Hensyn vil forhindre »en saadan fortsat Sammensætning«, ytrer han, at ogsaa »de øvrige vundne Resultater fraraade den, skjøndt Klaringen i de fleste Kar var upaaklagelig, i de første endog smuk. Urten gj ærede nemlig temmelig langt ned, Temperaturen var ved Gjæringens Ophør temmelig høj, og Bundgjæren var tynd og sparsom, ligesom den syntes at disponere til for hidsig en Gjæring. At anvende enkelte Sammen- 1 Bryggeriets anden Inspektør.