Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

REN GJÆR 233 Muligt laa der ogsaa en Spire til Syrlighed i Gjceren, der var taget fra et Lagerfad, som destoværre ikke havde været rigtig opfyldt, og som derfor var bleven dovent. Jeg maatte derfor kassere en betydelig Del af Vinterøllet, efter at jeg, saa længe Smagen var god, havde hjulpet paa den manglende Klarhed ved at omtappe det paa andre Fade og deri klare det med Husblas — i temmelig rigelig Mængde — under Tilsætning af Krøller, hvormed de urene Dele bleve drevne ovenud. Det sidste af Sommerøllet begyndte at blive en lille Smule haardt1, dog var det upaaklageligt, naar det blev drukket strax. Ja selv for flere Handlende, som havde gjort Oplag paa Flasker, holdt det sig godt lige til December 1848.« I saa at sige alle Beretningerne møder man Udtalelser om, at det første Bryg j hver Sæson klarede mindre tilfredsstillende under Lag- ringen, og at man maatte anvende klaringsmidler, enten en Tilsætning af »Krøller« alene, eller, hvad der var almindeligst, »Krøller« i For- bindelse med en Opløsning af Husblas og Vinsyre i Vand. Som Regel lykkedes denne kunstige Klaring godt. Gottlieb2 fortæller f. Ex. om det første Bryg i Sæsonen 1849—50, som fik Tilsætning af Husblas, at »Eftergj æringen indtraadte meget livligt, det skjød en Del Puss3 ovenud, og Øllet viste sig da smukt klart.« Og om de 3 første Bryg i 1851—52, som vedbleve at beholde et blakket Udseende, og hvortil der derfor blev sat Klaringsmidler, at »Øllet blev smukt og smagte behage- ligt, efter at Husblasen havde Lidsondret sig.« Men ingenlunde altid var dette dog Tilfældet. Jacobsen beretter om Sæsonen 1848—49, at der, da Uklarheden ikke var stor, kun blev anvendt en ringe Mængde Husblas; »Klaringen gik derfor langsomt for sig og var ikke udmærket. Da den omsider forekom mig antagelig, blev to af Fadene udtappede og solgte; der blev imidlertid af Flere klaget over dette 01, ikke dog 1 Overgangen til Syrlighed. 2 Bryggeriets første Inspektør. 3 Saaledes kalder G. den Gjær, der skjød ovenud af Spundshullet. A. Fraenkel: Gamle Carlsberg 30