Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

236 REN GJÆR 14 Dage igjen var haardt og begyndt at antage en temmelig syrlig Smag. Da Smagen havde forværret sig i den Grad, at det ikke kunde gaa an at udlevere Øllet, som det var, blev der brygget en Urt paa c. 16 pCt., som blev filtreret og tilsat ved Udtapningen, 6 Potter til hver Tønde. Dette mildnede naturligvis meget paa Haardheden, men da Syredannelsen efterhaanden tiltog saa meget, at Urten alene ikke var tilstrækkelig, blev der i hver halve Tønde Urt opløst iy2Pd. tvekulsurt Natron, og af denne Opløsning tilsat samme Kvantum, som tidligere er anvendt af den rene Urt. Dette gav et meget godt Resultat, men et endnu bedre fik vi af en Opløsning af 2 Pd. kulsur Ammoniak til en halv Tønde Urt, anvendt i samme Forhold til Øllet. Med Hensyn til Smagen gik det saaledes ret godt, men da Klarheden ogsaa havde be- gyndt at tabe sig, maatte der jo ogsaa gjøres Noget for den, og for at raade Bod paa Mangelen, blev Øllet omtappet, neutraliseret med kul- surt Ammoniak eller kaustisk Ammoniak, og Fadene opfyldte med Krøller, samt for enkelte Fades Vedkommende tilsat en Husblasopløsning; men hele dette Forsøg gav et meget daarligt Udfald_____Øllet havde en flov og meget mat Smag, og da der blev udtappet deraf til Salg, sagde Kuskene, at Folk hellere vilde have den gamle Slags. I et Forsøg blev Øllet omtappet paa svovlede Fade og tilsat een Tønde Krøller for hver 9 Tønder 01. Dette kom i en meget rask Eftergjæring og klarede udmærket. Efter 3 Ugers Forløb, da Øllet havde en meget sur Smag, blev der tilsat kulsur Ammoniak, opløst i Urt, og det vandt Publikums Tilfredshed. Uagtet denne Sæson vistnok har været den uheldigste, Bryggeriet har oplevet, har den dog ogsaa haft sin Nytte, ved at give et meget væsentligt Vink om ikke at benytte Fadebærme i for stor Maalestok.« — Som en rød Traad gaaer der gjennem alle Beretninger fra tidligere Aar dette, at Øllet var uensartet. Aarsagen hertil søgte man — og sikkert tildels med Rette — i flere forskjelligartede Forhold, saasom Anvendelsen af mindre god Malt, ugunstige Forhold under Hovedgjæringen, Lagringen