Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

REN GJÆR 237 o. s. v. Kun yderst sparsomt findes der Antydninger af, at Aarsagen kunde være at søge i Gjæren selv. Efterhaanden som Bryggeriteknikeii imidlertid udvikledes og forbedredes, efterhaanden som man i højere Grad blev i Stand til at beherske de Faktorer, hvis Indflydelse man tilskrev Produktets vexlende Karakter, blev Opmærksomheden dog mere og mere henledt paa Gjæren selu som Kilde til disse Uregelmæssig- heder. Ganske tydeligt viste Erfaringen, at navnlig det 01, der var gjæret ved Hjælp af Fadebærme, var af ringe Kvalitet. Men det laa i Forholdenes Natur, at kunde man end, følgende det i Beretningen om Aaret 1859—60 eivne Vink, indskrænke Brugen af Fadebærme som Paasætgjær, var man dog ikke i Stand til fuldstændig at ophøre der- med1. Man havde i Virkeligheden kun to Veje at følge: enten at fort- sætte med Gjærens Forplantning som hidindtil, gjennem Fadebærme, eller at gribe til det Middel, der hyppigt anvendtes andre Steder, at skifte Gjær, idet man forsynede sig med Paasætgjær fra et andet Bryggeri, som var i Drift. Med et utvivlsomt rigtigt Blik valgte man at gaa den første Vej, og med Rette kunde Jacobsen i 1884 fremhæve som noget nævneværdigt, at Gamle Carlsberg ikke havde vexlet Gjær siden han i 1845 skaffede sig Paasætgjær fra München. Motiverne til ved- blivende at fortsætte med Bryggeriets egen Gjær, var nærmest følgende: 1. Vanskelighederne vare kun periodiske og forbigaaeiide. 2. I det Hele og Store viste Øllet en, endogsaa forbausende, stor Holdbarhed. 3. Gjæren syntes i alt Væsentligt at passe udmærket for Bryggeriet og at meddele Øllet netop de Egenskaber, Konsumenterne krævede, og last not least: 4. Ved at begynde med Brugen af Gjær fra et andet Bryggeri, 1 Den Udvikling, i hvilken Bryggeriet befandt sig, nødvendiggjorde, at der i Brygnings- sæsonernes Begyndelse, for at Brygningen kunde komme hurtigt i Gang, til Tider maatte benyttes Fadebærme til Paasætgjær til en forholdsvis stor Del Bryg, i 18/4 —7a til 20 Bryg, i 1877—78 til 18 Bryg o. s. v. (se Tabel VI).