Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

238 REN GJÆR 3: Gjær, hvis Egenskaber og Karakter man ikke nøje kunde kjende, vovede man sig ud i et terra incognita uden at vide, hvor man vilde havne. Saameget mindre kunde der være Grund til at foretage dette vove- lige Skridt, at skifte Gjær, som det sikkert tør siges, at hvad der end til Tider kunde indvendes mod Carlsberg ('Gamle Carlsberg) Øllet, stod det dog ubestridt som Nummer Et. Det maa imidlertid her ikke glemmes, at Fordringerne til Øllets Kvalitet i tidligere Tid langtfra vare saa store som nu. En Doktoreren som den, der dengang af og til fandt Sted, og hvoraf ovenstaaende Uddrag af Brygningsjournalen giver et Billede, vilde være utænkelig i Nutiden. Men endnu saa langt fremme i Tiden som i Efteraaret 1878 tog man ikke i Betænkning at kurere surt 01 med kulsur Ammoniak; og Publikum tog det for gode Varer. Kun undtagelsesvis skete det derfor, at en Forringelse i Øllets Kvalitet mærkedes paa Afsætningen, saaledes i en kort Periode i Aaret 1856—57, da »Afsætningen i en kritisk Tid næsten ganske gik over paa andre Hænder«; men man tog sig ikke dette videre nær, fordi Efterspørgselen efter Øllet i det Hele var større end Tilbudet, saa at en forbigaaende Nedgang i Konsumen var af uvæsentlig Betyd- ning for Bryggeriet. Gjennemgaaende var altsaa Gamle Carlsberg Øllet saa godt som Tiden fordrede det, men det er dog ogsaa forstaaeligt, at efterhaanden som Bryggeritekniken udvikledes, og Øllet derved an- tog en finere Karakter, stes- Konsumenternes Fordringer oe- samtidis Bryggeriets Bestræbelser for at tilfredsstille dem. Man spejdede ivrigere end før efter Uregelmæssigheder, og det var netop Fænomener ved Gjæringen i Efteraaret 1882 og 1883, Fænomener, som for Resten en Tid lang saae truende nok ud, der bleve en af de ydre Anledninger til et af de betydeligste Fremskridt i Bryggeritekniken: Indførelsen af den rene Gjær i Driften. Det vil erindres, at paa det Tidspunkt, hvorom der her er Tale, hvilede Kjendskabet til Gjæringen og Gjæringsfænomenernes Natur i