Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET
Hindringer i Markedet eller fra Konkurrenter, men fra den Mands
Side, der særlig skulde skjønne paa hans Arbejde, saa trættes han og
forstemmes, og saa arbejder han selv for en mindre god Vare fra en
leveringsdygtig Producent, ikke alene med den Energi, der følger af hans
Interesse, men endda med et Plus, der er Frugten af en vis Fortrydelse
mod den, der har lagt unødige Hindringer i Vejen for ham. — Men
for Jacobsen er det ganske overordentlig betegnende, at han ved Af-
slutningen for Aaret 1885—86, da Nedgangen i Salget har funden
Sted, anfører i Hovedbogen: »Ved at afskedige nogle Kunder og ved
at sætte de øvrige paa Ration »lykkedes«' det at bringe Afsætningen
ned til det i Forhold til Lagerrummet nødvendige Maximum af højst
150,000 Tdr.« Dette er nu hans Maade at se Tingene paa. Medens
Konkurrenterne anspænde sig til det Yderste i Kapløbet, træffer han
en Foranstaltning, der efter sin Natur var farlig, og noterer med
øjensynlig Tilfredsstillelse, at det ved den er »lykkedes« ham, at skrue
sin Afsætning lidt tilbage. —
Og dog tager man fejl, dersom man heraf vil slutte, at Jacobsen
var ligegyldig for sin Stilling i Markedet i Forhold til Konkurrenterne.
Et Brev, der fremkommer omtrent samtidig med denne Notits (3. Juli
1886), og som senere skal blive omtalt, viser aldeles utvivlsomt, at
han var fast besluttet paa at hævde sin Stilling som ledende Brygger
ogsaa i Henseende til Afsætningens Omfang, ligesom de Veje, ad hvilke
han vilde hævde denne Stilling, og Grundene til, at han vilde hævde
den. Det samme fremgaaer jo forøvrigt af hans Fremgangsmaade i
1881, da han nedsatte Ølprisen, for derigjennem at tvinge Konkurrenterne
bort fra de Veje, der maatte føre til Erhvervets Tilbagegang.
Imidlertid var det den usunde Konkurrences Indbrud i Gamle
Carlsbergs Ølhandleres Marked, der, idet det hindrede dem i at udnytte
1 Udhævet af Forf.