Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET
333
handlere vidste, at Forsøg paa at udvide deres Afsætning ikke vilde
føre til Noget, fordi de ikke kunde faa mere 01, vilde de være for-
nuftige nok til at benytte sig af deres Stilling paa anden Maade end
til at sætte Prisen ned, nemlig saaledes, at de tværtimod inddroge de
allerede gjorte Indrømmelser, og blev dette Virkningen, saa var det over-
flødigt at skride til Fastsættelsen af en Minimumspris. Men tillige peger
denne Meddelelse paa den store Misforstaaelse hos Jacobsen, som allerede
tidligere er antydet, og som senere nærmere skal blive drøftet. Han troede,
at det var muligt at begrændse den enkelte Bedrift til en uis Størrelse. Han
saae ikke, i hvilken Grad Markedet er absolut Herre i dette Forhold, hvor-
ledes det ubønhørligt straffer enhver Opsætsighed, den gaa nu ud paa
at producere for meget eller for lidt, eller Andet end det, Markedet
kræver, og at det derfor er den enkelte Producents Pligt at følge med
i Kvantitet som i Kvalitet, hvoraf atter følger, at Valget i førstnævnte
Henseende kun staaer mellem at udvide eller at gaa under, forudsat
da, at man, som her, ikke kan faa samtlige Producenter til at handle
i Fællesskab. Det var derfor heller ikke ganske uden Grund, at Jacobsens
Afslag, i Forbindelse med hans Meddelelse om og faktiske Gj en nem-
førelse af sin Beslutning om at begrændse Ølsalget, vakte Misstemning
mellem Forhandlerne, en Misstemning, der blev til Fordel for Jacobsens
Konkurrenter. At dette fandt sit Udtryk i, at Gamle Carlsberg i
1885—86 solgte c. 13,000 Tdr. mindre end Aaret forud, var forholdsvis
ligegyldigt, men havde Bryggeriets Stilling ikke været i den Grad
grundmuret som den var, og havde ikke Erfaringen, om end kun
Skridt for Skridt, alligevel tvunget Bryggeriet til at udvide, saa kunde
Forhandlernes Misstemning, der nu blev forbigaaende, have faaet
betænkelige Følger. Thi næst efter en Forringelse af Kvalitet, er det
den sikreste Maade at tabe et Marked paa, at vise sig leveringsudggtig.
Dette giver nemlig Konkurrenter et sikkert Fodfæste, selv med en
mindre god Vare. Naar Mellemhandleren skal se sig Frugten af sine
Anstrængelser berøvet, netop som han skal nyde den, og det ikke ved