Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET
Gjennemsnittene er altsaa Kr. 1,53 i Favør af det senere Tidsrum; men
sammenligner man de seneste Aar med de tidligere, ser man, at den er
langt større, og med noget Kjendskab til Landbrugets Produktions-
forhold, turde man med Sikkerhed sige, at der ikke i de nærmeste Aartier
kunde imødeses nogen varig Opgang i Prisen paa Landbrugsartikler1.
Nu som før laa det altsaa klart for Dagen, hvad der muliggjorde Kon-
kurrenterne Prisnedsættelserne, og nu som før maatte det blive Gamle
Carlsbergs Opgave at tilvejebringe lige Salgsvilkaar, ved gjennem en officiel
Prisnedsættelse at hindre de skjulte. Gjentagende havde Bryggeriet gjort
Konkurrenterne opmærksomme paa, at det vilde fremkalde lige Forhand-
lingsvilkaar ad denne Vej, men man havde slaaet det hen eller ikke troet
paa det, maaske for en Del fordi man vidste, at Bryggeriet i alt Fald
Intet kunde foretage sig paa dette Omraade, førend Politikerne vare
naaede til en endelig Ordning af Spørgsmaalet om Ølskatten.
Da optoges dette Spørgsmaal atter af Rigsdagen, og man fik Ind-
trykket af, at det denne Gang skulde endeligt ordnes. Gamle Carlsberg
modtog fra ledende Politikeres Side Forespørgsel om, hvorledes det
vilde stille sig til en Forhøjelse af Ølskatten, og det svarede, at det
vilde bære — altsaa ikke overvælte paa Konsumenterne — indtil 2 Kr.
pr. Tønde, eller det Beløb omtrent, som svarede til det ofte omtalte
Merudbytte, der var Følgen af de senere Aars Nedgang i Priserne
paa Raaprodukterne. Foruden at Bryggeriet herved tilstoppede den
Kilde, hvorfra hint for Gamle Carlsberg saa skadeligt anvendte Mer-
udbytte flød, sikrede det tillige, at Ølprisen ikke forhøjedes for
Konsumenterne paa Grund af Skatteforhøjelsen, det vil sige, det hin-
drede, at Markedet atter indskrænkedes med alle de for Ølindustrien
sørgelige Virkninger, der ere paaviste ved Omtalen af Derouten fra 1891.
Og det vidner om et mærkeligt Snæversyn og om en mærkelig Mangel
paa Forstaaelse af Forholdet mellem Produktion, Marked og Udbytte
under moderne Forhold, naar der kan tvivles om, at en Beklipning
1 Se herom A. Fraenkel: Landbrugskrisen. Kjøbenhavn 1896.