Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET
361
billigere tyske 01 Vej ved Øernes uheldige økonomiske Tilstand, som
har tvunget selv den Del af Befolkningen, der overhovedet kan tillade
sig et Luxusforbrug, til at indskrænke dette i Omfang eller Kvalitet. Thi
ogsaa her gjælder det, at Kvaliteten af det tyske Exportøl anses for
ringere end Gamle Carlsbergs.
Paa denne Betragtning beroer den anden Exportørs Vurdering af
Faren ved den tyske Konkurrence. Han hævder, at det tyske 01, hvor
godt det end er paa Produktionsstedet, dog ikke egner sig for Export. Rio
f. Ex., har været oversvømmet af tyske Mærker, der trods billige Priser
ikke have kunnet faa fast Fod. Da dette endelig lykkedes for et
Aachener-Bryggeri, viste det sig, at Øllet var gjort holdbart ved Til-
sætning af Salicyl, hvorfor Forretningen afsluttedes med Kondemnation
af et Parti. Kun et Par tyske Bryggerier have kunnet holde sig paa
Pladsen, navnlig Spaten Bräu i München. Meddeleren anser de ovenfor
antydede Toldforhold og Landets Tilbagegang paa Grund af politiske
Omvæltninger og Misregjering for afgjørende med Hensyn til Importen.
Disse Forhold ere jo imidlertid ikke blivende, og en Udvidelse af For-
retningen i Fremtiden er derfor ikke udelukket. I større eller mindre
Grad nærmer Forholdene i de andre sydamerikanske Republiker sig
til dem i Brasilien. I Chili have de begyndt at fæstne sig, ligesaa i
Argentinien; i det Hele har selvfølgelig dette vidtstrakte Kontinent, med
sin enorme Konsumevne, en Fremtid for sig, der ogsaa vil komme den
europæiske Produktion tilgode.
Hermed hænger jo paa det nøjeste sammen den Indflydelse, Mønt-
foden udøver paa Export og Import. Hvor Lande, hvis Møntvæsen er
baseret paa Sølv eller Papir — som netop de sydamerikanske Re-
publiker — exportere til et Land med Guldmøntfod, virker den syn-
kende Kurs som en Exportpræmie. Omvendt fordyrer den Varer, der
importeres fra Lande med Guldmøntfod til saadanne med Sølv- eller
Papirmøntfod. I det Hele er svingende Kurser mellem Lande, der
staa i Handelsforbindelse med hverandre, en overordentlig væsentlig
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg
46