Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET
Hindring for denne Forbindelse, og dette mere end noget Andet er
Grunden til, at Guldmøntfoden maa brede sig over stedse videre Om-
raader, efterat den en Gang er indført i Lande, der staa i levende
Handelsforbindelse med hverandre. Naar man nu veed, at Parikursen
i Kroner paa den i Brasilien gangbare Mønt, Milreis, er Kr. 2,00, og at
den for Tiden (i Maj 1897) er under 60 Øre, vil man forstaa, at ogsaa
dette Forhold maa indvirke uheldigt paa Exporten fra Europa. Men
da paa den anden Side en Ordning af Pengeforholdene i et Land hører
til de første Opgaver, der tages op i Sammenhæng med Ordningen af
Landets politiske Forhold og Kulturforhold i det Hele, og da de Lande,
det her drejer sig om, naturligvis engang ville naa til en saadan Ord-
ning, saa vil heller ikke dette Moment stille sig som en stedsevarende
Hindring for Exporten.
Der kan nu spørges, om vor Ølindustris Deltagelse i Konkurrencen
i Verdensmarkedet kan faa nogen virkelig Betydning for Danmark, og
i bekræftende Fald, ad hvilke Veje den da skal fremmes.
Ved Besvarelsen af det første Spørgsmaal maa der gaaes ud fra, at
enhver dygtig ledet Industri, der ikke efter sin Natur er bunden til
det stedlige Marked, bør og vil søge Verdensmarkedet, saasnart den
har voxet sig stærk bag den nationale Grændse. Denne danner Hjemmets
Hegn for den opvoxende Industri. Her ledes og støttes dens første Skridt
paa mange Maader, her bliver den Yngling og Mand, men som saadan
skal den, under moderne Forhold, søge sine Opgaver udenfor Hjemmet.
Mangler den Mod hertil, begrændser den sin Virkekreds med altfor
stor Ængstelighed til Hjemmets fire Vægge, saa stagnerer den let,
skifter Karakter fra en produktiv Kraft til en tærende og trykker den
anden opvoxende Ungdom, ligesom Medlemmerne af en stor Familie
vilde gjøre det, naar de, efterhaanden som de voxede til, vilde hævde