Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET
fordi de med deres begrændsede Hjemmemarked og i Reglen ensidige
Produktion, netop trænge til Ernæring udefra. Her at gjøre Begyndelsen
er da en særlig Pligt for de Industrigrene, der efter deres Natur kunne
voxe sig store paa den Ernæring, Hjemmemarkedet kan tilføre dem.
Og betragter man de særlige Forhold i den danske Ølindustri, som
de ere skildrede ovenfor, saa kan man vanskeligt unddrage sig Indtrykket
af, at her er Overproduktion. Markedet er til Trods for dets stadige
Udvidelse for snævert og opfordrer derfor til en Udvidelse udenfor
Landets Grændser.
Og nationalt set, hvorledes stiller Sagen sig da?
I 1896 androg Danmarks Vareindførsel 384 Mill. Kr. mod en Vare-
udførsel af 283 Mill. Kr. Vi havde altsaa et Underskud paa Vareom-
sætningen med Udlandet af 101 Mill. Kr. Dette er nu i og for sig ikke
foruroligende. En tilsvarende Foreteelse vil man finde i andre Landes
Statistik. Men derved maa dog erindres, at naar f. Ex. et Land som
England har en stor aarlig Underbalance i sin Vareomsætning, saa
beskatter det ogsaa aarlig Alverdens Lande gjennem de Millioner, For-
rentningen af dets Laan til disse Lande og af dets i deres Industri og
Landbrug anlagte Milliarder indbringer. Et stort Kontingent til Dæk-
ningen af sit Underskud paa Vareomsætningen har England ligeledes
i sin Frag’tfiaade o. s. v. Kort sagt, de Kilder, ad hvilke det kan dække
Underskudet paa sin Vareomsætning, flyde rigeligt. Hos os er det
anderledes. De Renter, vi indkassere af fremmede Statspapirer eller af
Kapitaler, anbragte i Udlandet, spille ingen Rolle1; vor Handelsflaade
besørger naturligvis en Del Fragtfart mellem fremmede Lande, men
heller ikke denne Indtægt kan blive afgjørende. Ædle Metaller pro-
ducere vi ikke, kort sagt, de Veje, ad hvilke vi kunne dække vort
Underskud paa Vareomsætningen med Udlandet, have mere theoretisk
end praktisk Betydning, og desuden er der en Hage ved dette Under-
skud, som i særlig Grad gjør det foruroligende. Det er nemlig stigende.
1 Se Falbe Hansen : »Gæld og Tilgodehavende i Danmark«.. Natøkn. Tidsskr. N.R.X. 1892.