Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

364 AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET fordi de med deres begrændsede Hjemmemarked og i Reglen ensidige Produktion, netop trænge til Ernæring udefra. Her at gjøre Begyndelsen er da en særlig Pligt for de Industrigrene, der efter deres Natur kunne voxe sig store paa den Ernæring, Hjemmemarkedet kan tilføre dem. Og betragter man de særlige Forhold i den danske Ølindustri, som de ere skildrede ovenfor, saa kan man vanskeligt unddrage sig Indtrykket af, at her er Overproduktion. Markedet er til Trods for dets stadige Udvidelse for snævert og opfordrer derfor til en Udvidelse udenfor Landets Grændser. Og nationalt set, hvorledes stiller Sagen sig da? I 1896 androg Danmarks Vareindførsel 384 Mill. Kr. mod en Vare- udførsel af 283 Mill. Kr. Vi havde altsaa et Underskud paa Vareom- sætningen med Udlandet af 101 Mill. Kr. Dette er nu i og for sig ikke foruroligende. En tilsvarende Foreteelse vil man finde i andre Landes Statistik. Men derved maa dog erindres, at naar f. Ex. et Land som England har en stor aarlig Underbalance i sin Vareomsætning, saa beskatter det ogsaa aarlig Alverdens Lande gjennem de Millioner, For- rentningen af dets Laan til disse Lande og af dets i deres Industri og Landbrug anlagte Milliarder indbringer. Et stort Kontingent til Dæk- ningen af sit Underskud paa Vareomsætningen har England ligeledes i sin Frag’tfiaade o. s. v. Kort sagt, de Kilder, ad hvilke det kan dække Underskudet paa sin Vareomsætning, flyde rigeligt. Hos os er det anderledes. De Renter, vi indkassere af fremmede Statspapirer eller af Kapitaler, anbragte i Udlandet, spille ingen Rolle1; vor Handelsflaade besørger naturligvis en Del Fragtfart mellem fremmede Lande, men heller ikke denne Indtægt kan blive afgjørende. Ædle Metaller pro- ducere vi ikke, kort sagt, de Veje, ad hvilke vi kunne dække vort Underskud paa Vareomsætningen med Udlandet, have mere theoretisk end praktisk Betydning, og desuden er der en Hage ved dette Under- skud, som i særlig Grad gjør det foruroligende. Det er nemlig stigende. 1 Se Falbe Hansen : »Gæld og Tilgodehavende i Danmark«.. Natøkn. Tidsskr. N.R.X. 1892.