Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3SK
370
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET
itali-
mod
mod
Aar-
oftest har lettere ved at forstaa Nødvendigheden af en Tilpasning til
Markedet end Producenten, hvis Blik mere er vænnet til at se indefter
mod det Tekniske end udefter mod det Økonomiske. I den hamborgske
Kaffehandel gaaer det f. Ex. saaledes, at den store Kaffegrosserer til
Syvende og Sidst bliver Plantageejer. Allerede nu tilhører største Delen
af Kaffeplantagerne paa Guatemala hamborgske Kaffegrosserere. Plantage-
ejerens, Importørens og Grossererens tidligere adskilte Funktioner ud-
øves nu af en Person, der paa samme Tid er Plantageejer og Grosserer.
Mellem ham og den endelige Konsument staaer kun Detailhandleren1.
Mod dette Maal kan Ölindustrien naturligvis stræbe ved at søge direkte
Forbindelse mellem Bryggeriet og de oversøiske Detailhandlere, men i
Længden vil dog vistnok Holdet i det oversøiske Marked være betinget
af, at man anlægger Bryggerier dér, hvilket paa mere end een Maade
vilde faa Betydning for Moderlandet. For det Første naturligvis der-
ved, at Pengeudbyttet bidrog til Dækning af det Underskud, vi have i
Vareomsætningen med Udlandet, men dernæst, ved at anbringe dygtige
Kræfter, særlig af den haardt trængte Mellemstand, i Stillinger, der svare
til deres Kundskaber og Evner, og som det er vanskeligt for dem at
erholde hjemme. Hvor meget har f. Ex. ikke »Det store nordiske
Telegrafselskab« udrettet i denne Retning, og hvad skylder ikke Hamborgs
Kjøbmandsstand den Erfaring, de Kundskaber og den Indsigt i fremmede
Forhold, dens Sønner erholde i Koloniallandene efter at have gjennem-
gaaet deres Læretid i Hjemmet. Og netop nu, da Kjøbmandsaanden og
de store Foretagenders Aand, der have ligget i Dvale siden Aarhundredets
Begyndelse, saa smaat begynde at vaagne, kan det dog ikke antages,
at Tanken om at styrke Nationens økonomiske Liv ad denne Vej, skal
klinge som Eventyr. Hvad er den til Syvende og Sidst mod de
enske Stæders Kolonisation af Lilleasiens Kyst under Korstogene,
Hansestædernes Faktorier i Skandinavien, England og Rusland,
Hollands og Englands oversøiske Kolonisation i det 17. og 18.
1 R. E. May: Die wirtschaftliche Entwickelung. Berlin 1896.