Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
3SK 370 AFSÆTNINGSFORHOLDENE I UDLANDET itali- mod mod Aar- oftest har lettere ved at forstaa Nødvendigheden af en Tilpasning til Markedet end Producenten, hvis Blik mere er vænnet til at se indefter mod det Tekniske end udefter mod det Økonomiske. I den hamborgske Kaffehandel gaaer det f. Ex. saaledes, at den store Kaffegrosserer til Syvende og Sidst bliver Plantageejer. Allerede nu tilhører største Delen af Kaffeplantagerne paa Guatemala hamborgske Kaffegrosserere. Plantage- ejerens, Importørens og Grossererens tidligere adskilte Funktioner ud- øves nu af en Person, der paa samme Tid er Plantageejer og Grosserer. Mellem ham og den endelige Konsument staaer kun Detailhandleren1. Mod dette Maal kan Ölindustrien naturligvis stræbe ved at søge direkte Forbindelse mellem Bryggeriet og de oversøiske Detailhandlere, men i Længden vil dog vistnok Holdet i det oversøiske Marked være betinget af, at man anlægger Bryggerier dér, hvilket paa mere end een Maade vilde faa Betydning for Moderlandet. For det Første naturligvis der- ved, at Pengeudbyttet bidrog til Dækning af det Underskud, vi have i Vareomsætningen med Udlandet, men dernæst, ved at anbringe dygtige Kræfter, særlig af den haardt trængte Mellemstand, i Stillinger, der svare til deres Kundskaber og Evner, og som det er vanskeligt for dem at erholde hjemme. Hvor meget har f. Ex. ikke »Det store nordiske Telegrafselskab« udrettet i denne Retning, og hvad skylder ikke Hamborgs Kjøbmandsstand den Erfaring, de Kundskaber og den Indsigt i fremmede Forhold, dens Sønner erholde i Koloniallandene efter at have gjennem- gaaet deres Læretid i Hjemmet. Og netop nu, da Kjøbmandsaanden og de store Foretagenders Aand, der have ligget i Dvale siden Aarhundredets Begyndelse, saa smaat begynde at vaagne, kan det dog ikke antages, at Tanken om at styrke Nationens økonomiske Liv ad denne Vej, skal klinge som Eventyr. Hvad er den til Syvende og Sidst mod de enske Stæders Kolonisation af Lilleasiens Kyst under Korstogene, Hansestædernes Faktorier i Skandinavien, England og Rusland, Hollands og Englands oversøiske Kolonisation i det 17. og 18. 1 R. E. May: Die wirtschaftliche Entwickelung. Berlin 1896.